Mit vand - vandkvalitet, blødgøring og hårdhed

Ja - drikkevandet i Aarhus er rent, og du kan trygt drikke vandet fra hanen.

I Aarhus må vi erkende, at grundvandet flere steder er truet af pesticider og andre uønskede stoffer, der kan gøre det sværere at skaffe rent grundvand i fremtiden - ligesom alle andre steder i landet. Derfor gør vi et stort arbejde for at beskytte grundvandet gennem aftaler med landbrug, ved skovrejsning og gennem informationskampagner. Du kan dog være sikker på, at det drikkevand, som vi leverer, er af god kvalitet og fuldt ud opfylder Miljøstyrelsens krav.

Aarhus Vand holder særligt øje med de boringer, der er forurenet med pesticider. Vi overvåger naturligvis også det behandlede vand fra vandværkerne.

Læs mere om, hvad vi gør for at beskytte grundvandet her.

Læs mere om drikkevandssikkerhed her.

Vandbehandlingen på vandværkerne er baseret på en simpel vandbehandling af grundvand, og er principielt ens for for alle vores vandværker, selvom de tekniske løsninger kan variere. 

Vandbehandlingen har til formål at fjerne nogle stoffer, som er naturligt forekommende i grundvandet. De typiske stoffer, som fjernes ved vandbehandlingen, er jern, mangan, ammonium, svovlbrinte og metan. 

Stofferne fjernes ved to simple behandlingstrin: iltning og filtrering.

Iltning foregår ved beluftning med atmosfærisk luft eller ilt. Herved fjernes eventuelle gasser fra grundvandet, og metallerne oxideres og udfælder som faste forbindelser.

Ved filtreringen synker vandet ned gennem et filter, som typisk er et sandfilter bestående af kvartssand. Metallerne vil "klæbe" til sandet, og dermed fjernes fra vandet. Herefter er vandet klar til at blive pumpet ud i ledningsnettet og ud til forbrugernes vandhaner.

Nej. Vandet fra vandhanen stammer fra grundvandet.

På vandværket gennemgår vandet en simpel vandbehandling: Iltning og filtrering. Vandet iltes i iltningsbassiner og filtreres gennem et filter, som består af et lag antracitkul og flere lag sand og grus. Filteret fjerner jern- og manganforbindelser, som er ganske ufarlige, men som kan misfarve vandet og give det en metallisk smag.

I 2023 har vi udtaget 1.907 prøver på drikkevandet. Aarhus Vand skal jf. drikkevandsbekendtgørelsen informere om overskridelser af grænseværdierne for bakterietal, pesticider mv. Alle sager er blevet håndteret i tæt samarbejde med vores myndigheder, og ingen af tilfældene har udgjort sundhedsrisiko for forbrugerne.

I den bakteriologiske del af vandkontrollen tester vi for såkaldte ”coliforme bakterier”, ”E.coli” samt ”kimtal”. Fund af coliforme bakterier er tegn på forurening med overfladevand. Kimtal et mål for det antal naturlige bakterier der må forefindes i vandet ved netop denne analysemetode. Der findes altid naturligt forekommende bakterier i drikkevand.

Aarhus Vand er certificeret efter ISO22000, som er en standard for fødevaresikkerhed. I daglig tale kalder vi det DDS, som står for Dokumenteret Drikkevands-Sikkerhed. 

Vores drikkevand er en fødevare, og vi laver risikovurderinger og procedurer, som er med til at sikre, at man ikke bliver syg af at drikke vores vand. 

Legionella bakterier er almindelige i våde og fugtige miljøer. Bakterierne formeres bedst ved temperaturer mellem 25°C og 45°C og trives derfor ofte godt i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mellem 30°C og 50°C . Bakterierne kan ikke vokse ved temperaturer under 20°C og over 50°C.

Der findes mange arter af Legionella bakterier og langt fra alle kan give sygdom hos mennesker. Legionella bakterier kan være årsag til to sygdomme hos mennesker: Legionærsyge og Pontiac feber.

Idet mange forskellige vandanlæg kan sprede forstøvet vand, så er der flere mulige smittekilder, men brusebad antages at være den hyppigste smittevej herhjemme.

Læs mere på Statens Serum Instituts hjemmeside:

Statens Serum Institut har samlet informationer og vejledninger om legionærsyge. Vi henviser til deres hjemmeside for yderligere information. 

• Læg tøjet i vand tilsat 100 gram citronsyre pr. 10 liter vand. Brug en plastbalje - ikke badekarret, da syren kan ødelægge emaljen. Brug så varmt vand som tøjet kan tåle.
• Lad tøjet ligge i blandingen fra ½ time til et døgn, afhængig af hvor kraftig misfarvning der er tale om.
• Skyl tøjet godt igennem i blandingen (brug gummihandsker) og skyl efter i rent vand. Skyl færdigt i vaskemaskinen. Vær opmærksom på, at syren i nogle tilfælde kan skade tøjets farver og angribe lynlåse og knapper af metal.
• Hvis tøjet herefter stadig er misfarvet, kontakt Aarhus Vand.

Der har for nyligt været historier i pressen om nitrat i drikkevand og sammenhæng til tarmkræft. En forskningsrapport fra Københavns Universitet, der netop er udkommet, peger på, at nitrat-niveauerne er værst i Ålborg-området, hvor de har udfordringer med at overholde grænseværdien på nogle af deres værker.

Hos Aarhus Vand har vi ikke set nitrat forureninger, fordi der er en god nedbrydningskapacitet af nitrat i jordlagene over vores grundvandsmagasiner. Vi holder naturligvis øje med niveauet, hvor vi altid har et særligt fokus på vores sårbare områder.

I Aarhus Vand viser alle prøver fra vores vandværker de seneste 5 år mindre end 2 mg/l nitrat i vandet. Grænseværdien er i dag på 50 mg/l. Det diskuteres, om grænseværdien skal sættes helt ned til 4 eller 8 mg/l.

Potentielle problemer med nitrat undgås med grundvandsparker

Når der laves grundvandsparker på vores grundvandsdannende oplande, hvor landbrugsjord konverteres til skov og natur, mindskes udvaskningen af nitrat væsentligt. Det er med til at sikre, at vi ikke får fremtidige problemer med nitrat i vores drikkevand.

Læs mere om vandanalyse og vandkvalitet her:

Læs forskningsrapporten her:

Læs mere om grundvandsparker her:

Vandets totale hårdhed bestemmes af Calcium- og Magnesium indholdet. Et stort indhold giver hårdt vand, og et lille indhold giver blødt vand.

Hårdheden opgives i ^odH (tyske grader hårdhed) og kan karakteriseres efter følgende skala:

Vandets hårdhedsgrad varierer meget i Danmark, hvilket afhænger af den undergrund, hvorfra vandet pumpes op. Nedenstående figur fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) viser et kort over hårdhedsgrader i landets forskellige kommuner. Der ses en hårdheds-skala, som viser at skalaen går fra 0-30°dH.

Se Danmarkskort, der viser hårdhed i de forskellige områder

• Vandet inden for Aarhus Vands forsyningsområde har hårdhedsgrader mellem 12 dH og 18 dH og placeres dermed inden for hovedkategorien "temmelig hårdt" (12-18).
• "Hårdhed" beskriver vandets indhold af calcium og magnesium udtrykt i hårdhedsgrader (odH).
• Vandets hårdhed i Danmark ligger mellem 5 og 30 dH. "Hårdt vand" har et højt indhold af calcium og magnesium. Vandets hårdhedsgrad har bl.a. betydning for dosering af vaskemiddel i vaskemaskinen.  Jo hårdere vandet er, desto mere vaskemiddel skal der bruges.

De fleste adresser modtager vand fra mere end et vandværk, så det er ikke muligt for os at oplyse en præcis hårdhed, derfor anbefaler vi, at du ved indstilling af fx vaskemaskiner anvender den gennemsnitlige hårdhed på det udpumpede vand, som er ca. 16 hårdhedsgrader.

Vi følger fortsat udviklingen af blødgøring af drikkevandet i Danmark, da vi godt ved, at det er et ønske fra mange af vores kunder.

Det er vigtigt for Aarhus Vand, at vi finder den mest bæredygtige og hensigtsmæssige metode til gavn for vores kunder og samfundet. Vi ønsker fortsat at sikre den gode vandkvalitet, høje drikkevandssikkerhed og undgå større prisændringer for kubikmeter-prisen. 

I Aarhus er hårdheden på 12-18 dH, og spørgsmålet er, om vi – og dermed vores kunder - vil opleve en forbedring, der står mål med den udgift, der er forbundet med at blødgøre vandet.

Vi er i gang med at afdække en lang række forhold samt se på en række analyseresultater fra en undersøgelse, som skal hjælpe os med at afklare dette. Samtidig afventer vi et udspil fra regeringens, der omhandler, hvorvidt det kan svare sig at blødgøre drikkevandet.

Aarhus Kommune er myndighed i forhold til installationer i ejendommen.

Et privat blødgøringsanlæg skal være drikkevandsgodkendt i et EU land og skal installeres efter måleren og tilbagestrømssikringen på kundens installation.

I bekendtgørelsen om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand er det fastsat, at byggevarerne kan markedsføres og sælges, hvis det kan dokumenteres, at byggevaren som helhed eller de berørte delkomponenter, som byggevaren består af, er:

1. Godkendt af GDV-godkendelsessekretariatet (GDV-godkendelse).
2. Certificeret i Tyskland i overensstemmelse med den gældende tyske ordning, eller
3. Godkendt i Nederlandene i overensstemmelse med den i Nederlandene gældende ordning, eller
4. Typegodkendt i Sverige.

GDV-ordningen bliver dermed frivillig i det omfang, at virksomheder, der sælger og markedsfører (producenter, importører og forhandlere) har dokumentation, jf. ovenstående punkt 2-4.

Vi får jævnligt henvendelser fra kunder, der ønsker information om private blødgøringsanlæg. Desværre har vi ikke mulighed for at vurdere de enkelte anlæg på markedet, men vi har følgende generelle råd, som det er meget vigtigt, at du er opmærksom på, hvis du overvejer at anskaffe et privat blødgøringsanlæg.

Hvis du vælger at anskaffe et privat blødgøringsanlæg, anbefaler vi kraftigt, at du:

• Sikrer dig, at der er tale om et officielt godkendt anlæg. Reglerne kan findes på Retsinformation: ”Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand”.
  
  
• Undersøger og efterspørger hos leverandøren, om der ligger faglige vurderinger af det konkrete produkt og dokumentation for effekt, samt, at du får købt et anlæg, der ikke går på kompromis med drikkevandskvaliteten, og at du derfor har følgende i betragtning; indbygget automatisk desinfektion, automatisk regenerering ved stilstand, dokumentation via en bakteriologisk test.
  
  
• Sørger for at få anlægget korrekt installeret. Dette skal gøres af en autoriseret VVS-installatør.
  
  
• Installatøren/leverandøren bør tjekke den aktuelle vandkvalitet hos det lokale forsyningsselskab, så anlægget indstilles korrekt ift. fx lokal hårdhed og indhold af natrium.
  
  
• Installationen skal have tilbageløbssikring, så der ikke sker forurening.
  
  
• Får en serviceordning til anlægget, fx af leverandøren eller en autoriseret VVS-installatør.
  
  
• Vi anbefaler, at du som forbruger afholder dig fra at købe vandbehandlingsanlæg på nettet og selv installerer, og at du ikke køber ikke-godkendte vandbehandlingsanlæg, men at du anvender et firma, som kan håndtere installation og risiko på en forsvarlig måde.

• Eget ansvar for drikkevandssikkerhed

På vores vandværker sikrer vi løbende, at vandet er sikkert at drikke og overholder alle lovgivningskrav til god drikkevandskvalitet. Hvis du vælger at lave vandbehandling på sin egen adresse, er du selv ansvarlig for ændringer i vandets kvalitet. Derfor er det vigtigt, at du sørger for løbende at få kontrolleret vandkvaliteten af en fagperson.

• Risiko for forhøjet indhold af natrium

Hvis du vælger et såkaldt ionbytningsanlæg til blødgøring, og det ikke indstilles korrekt, risikerer du, at indholdet af natrium i vandet overskrider grænseværdierne i drikkevandsbekendtgørelsen. Inden du vælger at installere et blødgøringsanlæg, bør du derfor undersøge, om det er muligt at overholde grænseværdierne med det pågældende anlæg. Dette betyder, at det lokale niveau for natrium på det leverede vandværksvand skal kendes og tillægges det ekstra niveau af natrium, som det private anlæg vil medføre.

Kvalitetskravet til natrium i drikkevand er max 175 mg/l.

• Risiko for tæring af rør

Drikkevandsbekendtgørelsen stiller krav om, at vandet ikke må være kalkaggressivt. Vandet er kalkaggressivt, hvis det kan opløse kalk. Blødgøringsanlægget bør derfor ikke sættes til for lav hårdhed. Det er med til at sikre, at eksisterende kalk i rør og installationer ikke opløses, og det er med til at beskytte rør mod gennemtæring.

Risikoen afhænger af den lokale vandkvalitet, reduktionen af hårdhed og rørenes materiale og kvalitet. Der findes ikke længere et myndighedsfastlagt minimumskrav til hårdhed i drikkevand, men tidligere anbefalinger har ligget på 5-6 hårdhedsgrader.

• Risiko for bakterievækst i anlæg

Hvis anlægget ikke er korrekt indstillet eller ikke vedligeholdes tilstrækkeligt, er der risiko for bakterievækst i anlægget. Derfor er det vigtigt, at anlægget bliver efterset og vedligeholdt korrekt.

• Tilbageløbssikring så forurening undgås

Alle anlæg skal have tilbageløbssikring, så der ikke er risiko for at forurene vandet i ledningsnettet.

Hårdheden af sekundavand ligger mellem 7,5 og 10 grader dH.

Sekundavand er det behandlede regnvand, som leveres til beboerne i bydelen Nye til brug til toiletskyl og tøjvask.

Der er fundet et lavt indhold af PFAS langt under grænseværdien for drikkevand i 10 ud af Aarhus Vands 84 aktive indvindingsboringer til drikkevand.

Nye fund af miljøfremmede stoffer giver altid anledning til revurdering af vores praksis og øget fokus på, hvordan vi styrer og overvåger vores anlæg.

Generelt er PFAS en global udfordring, og Aarhus Vand deltager i vidensdeling og samarbejder med andre forsyninger om udfordringen og følger den seneste forskning og regulering på området tæt.

Det er primært boringer i områder, hvor regnvand som måske bærer PFAS, hurtigere trænger ned til grundvandet dvs. omkring 25 år mod 50 år andre steder, og som derfor har en større sårbarhed over for påvirkninger fra overfladeaktiviteter.

Det er derfor, at vi som vandforsyning arbejder med at beskytte grundvandet bedre ved bl.a. at oprette vand- og naturparker, så vi derigennem opnår en varig beskyttelse af vandressourcen.

Vi har opgraderet overvågningen af PFAS-stoffer og har specielt fokus på netop de sårbare boringer. Derudover styrer vi vores brug af boringerne ved primært at anvende boringer, der er rene.

Da vi generelt har nok rene boringer til at dække vandforbruget i Aarhus, er vores strategi, at boringer med indhold over kvalitetskriterierne helt udtages af vandproduktionen. Når der er behov for yderligere brug af boringer, anvender vi kun boringer med indhold af miljøfremmede stoffer, der ligger under kvalitetskriterierne.

Man kan som forbruger være helt tryg, da vi overholder grænseværdierne opstillet af myndighederne.

Du finder i dette dokument den seneste årsoversigt over prøver udtaget på forbrugeres taphaner sammenholdt med prøver udtaget på ledningsnet.

Du finder i dette dokument den seneste årsoversigt over prøver udtaget på vandværker.