Grundvandsbeskyttelse

Rent drikkevand er en grundlæggende forudsætning for vores sundhed. Vores drikkevand er baseret på indvinding af grundvand, der efterfølgende gennemgår en simpel vandbehandling.

Desværre viser undersøgelser af de øvre grundvandsmagasiner, at der findes sprøjtegiftrester i over halvdelen af grundvandsboringerne i Aarhus. Vandværkerne kontrollerer naturligvis kvaliteten på drikkevandet, så du altid trygt kan drikke vandet fra hanen. Men vores drikkevand er sårbart, og det er nu, vi skal agere for at sikre det rene drikkevand i fremtiden.

For at sikre, at der ikke sker fremtidig forurening, beskytter vi de områder, hvor grundvandet dannes, gennem oprettelse af skov og natur og gennem aftaler om, at der ikke må benyttes sprøjtegift og andre miljøfremmede stoffer. Grundvandsbeskyttelsen laves i et fællesskab med de private vandværker i Aarhus og koster ca. 60 kr. om året for en familie.

Vand- og naturparker - varig beskyttelse af vores grundvand

Vand- og naturparker er et columbusæg, der kan sikre opfyldelse af mange af målsætningerne for rent drikkevand, rekreativ natur, klima, miljø og biodiversitet.

Aarhus Kommune har en målsætning om at øge omfanget af skovområder fra 12 % skov op til 17 % i 2030. Den nationale målsætning er 25 %, hertil kommer ønsker om andre naturarealer, der vil have en væsentlig, positiv effekt på klima og biodiversitet. Rapporter viser, at flere rekreative områder også vil booste både den kommunale økonomi og samfundsøkonomien, blandt andet fordi ejendomspriserne stiger, der hvor der er natur og skov i nærheden.

Aarhus Vand er allerede godt i gang med at beskytte drikkevandet gennem oprettelse af natur og har i et samarbejde med Aarhus Kommune og Naturstyrelsen medvirket til rejsning af ny natur i Solbjerg, Åbo, True og Geding.

Hør mere om nyt skov- og naturlandskab nord for Aarhus, der skal sikre rent drikkevand og gode naturoplevelser til aarhusianerne

Om PFAS og drikkevandet i Aarhus

Der er meget fokus i medierne på fund af de sundhedsskadelige og miljøfremmede stoffer kaldet PFAS-stoffer i drikkevandet. Og med god grund, for der er flere steder i landet – også i Aarhus - fundet PFAS i vandløb og søer samt i grundvandet. PFAS-stoffer er en gruppe af stoffer, hvoraf et af dem er PFOA.

Vi tager disse stoffer meget alvorligt og kontrollerer løbende vandet. Alt vand, vi sender ud til vores kunder, overholder sundhedsmyndighedernes krav, og man kan altså fortsat trygt drikke vandet fra hanen.

Skulle vi finde en vandboring med PFAS over grænseværdien på 2 nanogram pr. liter, så vil denne boring blive taget ud af drift.

Hvad tænker Aarhus Vand om, at der er fundet PFAS i boringer? Giver det anledning til bekymring?

Der er fundet et lavt indhold af PFAS langt under grænseværdien for drikkevand i 10 ud af Aarhus Vands 84 aktive indvindingsboringer til drikkevand.

Nye fund af miljøfremmede stoffer giver altid anledning til revurdering af vores praksis og øget fokus på, hvordan vi styrer og overvåger vores anlæg.

Generelt er PFAS en global udfordring, og Aarhus Vand deltager i vidensdeling og samarbejder med andre forsyninger om udfordringen og følger den seneste forskning og regulering på området tæt.

Hvilke boringer er der tale om?

Det er primært boringer i områder, hvor regnvand som måske bærer PFAS, hurtigere trænger ned til grundvandet dvs. omkring 25 år mod 50 år andre steder, og som derfor har en større sårbarhed over for påvirkninger fra overfladeaktiviteter. Det er derfor, at vi som vandforsyning arbejder med at beskytte grundvandet bedre ved bl.a. at oprette vand- og naturparker, så vi derigennem opnår en varig beskyttelse af vandressourcen.

Gør Aarhus Vand noget særligt i forhold til at overvåge PFAS-indholdet i boringerne? 

Vi har opgraderet overvågningen af PFAS-stoffer og har specielt fokus på netop de sårbare boringer. Derudover styrer vi vores brug af boringerne ved primært at anvende boringer, der er rene.

Da vi generelt har nok rene boringer til at dække vandforbruget i Aarhus, er vores strategi, at boringer med indhold over kvalitetskriterierne helt udtages af vandproduktionen. Når der er behov for yderligere brug af boringer, anvender vi kun boringer med indhold af miljøfremmede stoffer, der ligger under kvalitetskriterierne.

Hvordan skal forbrugerne forholde sig vedrørende PFAS i drikkevandet?

Man kan som forbruger være helt tryg, da vi overholder grænseværdierne opstillet af myndighederne.

Opkøb af landbrugsjord

I dag er der godt 7.000 hektar med særligt sårbare grundvandsområder i Aarhus-området. Men det har i flere år været vanskeligt at indgå frivillige aftaler med lodsejere om sprøjtegiftfri drift. Der er på 20 år kun opnået beskyttelse af cirka 13 procent af områderne.

En løsning kan være, at man i stedet opkøber jorden i partnerskab med kommunen, staten og/eller private aktører og opretter vand- og naturparker med natur og skov på arealerne. De økonomiske omkostninger ved opkøb gennem partnerskaber er nemlig ikke væsentligt højere end dem, man i Aarhus oplever ved aftaler om sprøjtegiftfri drift.

Læs mere inde på VPUs (Vandværkerne i Aarhus) hjemmeside

Sprøjtefri have - kampagne mod brug af sprøjtegift i haven

I Aarhus bor vi oven på vores grundvand, og flere drikkevandsboringer ligger i eller tæt ved byområder. Sprøjtegifte, der kun skulle tage livet af ukrudt, kan skylles ned gennem jorden via sprækker og revner og risikerer med tiden at ende i grundvandet, som vi anvender til drikkevand. Derfor kan du være med til at gøre en indsats for at beskytte vores rene drikkevand ved at gøre din have sprøjtefri.

Frivillige aftaler

På baggrund af Aarhus Kommunes indsatsplaner skal vi som vandselskab indgå frivillige aftaler med ejerne af sårbare arealer om ændringer i driften af jorden eller gennem skovrejsning. Lykkes det ikke at indgå frivillige aftaler, kan Aarhus Kommune med indsatsplanerne i hånden påbyde lodsejere i sårbare områder, at de skal stoppe med at bruge sprøjtegift.

Aarhus Vand har sammen med vandværkssamarbejdet i Aarhus, VPU, lavet frivillige aftaler med landmænd om sprøjtegiftfri drift på 1.400 hektar jord. Men der er stadig 7.000 hektar, fortrinsvis landbrugsjord, som endnu ikke er beskyttet. Disse arealer er omfattet af indsatsplanerne, hvor kommunen kan påbyde lodsejerne at lave sprøjtningsfrie zoner på deres jord.