Viser 161 - 180 af 300 resultater
Aarhus Vand, Melbourne Water (Australien) og Severn Trent (Storbritannien) har dannet et partnerskab om reducering af CO2-belastning af spildevandshåndtering, deling af knowhow og etablering af nye internationale standarder for måling og rapportering af CO2-udledning.
Århus Stiftstidende kårer hvert år Byens Bedste i mange kategorier. I år sker det ved et stort prisshow i Tivoli Friheden den 16. september.
Aarhus Vand har netop indgået et partnerskab med vandselskaberne Melbourne Water fra Australien og Severn Trent fra Storbritannien, der skal accelerere udviklingen af fremtidens bæredygtige spildevandshåndtering. Målet er samlet set at reducere udledningen af CO2 med 1 mio. ton om året.
Aarhus Kommune og Aarhus Vand A/S samarbejder med den indiske by Udaipur om sikker, sund og bæredygtig håndtering af vand. Nu bliver projektet udvidet til Indiens største delstat Rajasthan med 56 mio. mennesker. Projektet understøtter en bæredygtig udvikling i Indien, der samtidig får øjnene op for danske virksomheders viden, løsninger og teknologier.
Teater Fluks og lydkunstner Niels Gade har skabt en lydfortælling om vand, som Aarhus Vand lancerer i Aarhus Festuge. Man kan høre fortællingen på sin mobil ved fire vandposter, der er placeret ved Tangkrogen, Skanseparken, Mindeparken og på Bispetorv.
Aarhus Vand har et mål om at styrke den grønne omstilling og blive energineutral i 2030. Men hvordan skal det ske? Det kan man finde svar på i selskabets årsrapport for 2021, som netop er udkommet.
Miljøstyrelsen har i en ny, stor undersøgelse af grundvandet fundet et nyt stof, trifluoreddikesyre, i 219 ud af 247 grundvandsboringer samt i enkelte drikkevandsforsyninger. Aarhus Vand udvider på den baggrund kontrollen med drikkevandet og med vandboringerne i Aarhus.
Aahus Vand har valgt Aarsleff som totalentreprenør for opførelse af det nye, kommende ressource- og renseanlæg Aarhus Rewater. Det skal i 2028 afløse Marselisborg, Åby og Viby Renseanlæg.
Der vil kun være én vejbane åben i hver retning på Grenåvej ved T-krydset til Risvang Allé i det nordlige Aarhus fra mandag d. 27. juni til søndag d. 17. juli. Samtidig afspærres Risvang Allé ved Grenåvej.
Fra mandag d. 9. januar har vi kunnet byde kunder, samarbejdspartnere og kollegaer indenfor i vores nye hovedsæde på Hasselager Allé 29 i Viby J.
På ’Årets Offentlige Bestyrelseskonference 2021’, der blev afviklet i dag i København, er Aarhus Vands bestyrelse kåret som ’best-in-class’ inden for forsyningssektoren. Prisen gives til en bestyrelse, der leverer et ekstraordinært godt og værdiskabende arbejde til inspiration for andre bestyrelser, og som har formået at drive professionelt bestyrelsesarbejde til UG.
Med 54 procent af stemmerne er biolog og miljøjournalist Hans Pedersen valgt som forbrugernes repræsentant i Aarhus Vands bestyrelse.
En ny blågrøn kile skal forhindre oversvømmelse af Åbyhøj, når de store regnmængder lægger pres på kloaksystemet. Kilen skal blive et grønt åndehul for områdets beboere.
Aahus Vand har i dag indgået en samarbejdsaftale med entreprenørfirmaet Aarsleff, som skal sikre et tæt partnerskab de næste otte år om opførelse af Aarhus Rewater. Det bliver et ressource- og renseanlæg, der sætter nye standarder for cirkulær økonomi inden for vandområdet.
Det østjyske partnerskab Vandpartner har kåret appen SmartSurvey™ som det bedste innovationsbidrag over de seneste seks år. Appen er udviklet af landinspektørfirmaet LE34, der blev tildelt prisen på grund af deres vedholdende og modige tilgang til innovationssamarbejde.
I anledning af FN’s mærkedag ”Vandets Dag” lancerer vandværkerne i Aarhus Kommune en kampagne, der med en blanding af humor og alvor opfordrer haveejere til at droppe sprøjtegift.
Aarhus Vand har netop underskrevet en samarbejdsaftale med det portugisiske vandselskab Águas do Tejo Atlântico. Samarbejdet skal understøtte udvikling og udbredelse af bæredygtige løsninger inden for vandområdet gennem videndeling, uddannelse og udveksling af medarbejdere.
Aarhus Vands bestyrelse udvides med to eksterne medlemmer, Hanne Christensen, CEO hos FORCE Technology og Bjørn Kaare Jensen, som er President hos European Water Association.
Siden foråret 2020 har Aarhus Vand sammen med de private vandværker i Aarhus opfordret borgerne til at stoppe brugen af sprøjtegift i haven og være med i kampen for at beskytte vores rene drikkevand. Kampagnen er nu afsluttet med en undersøgelse, der viser, at aarhusianerne i stor stil vil droppe sprøjtegift.
Aarhus Vand tager nu skridtet videre i forhold til bæredygtighed og bliver det første vandselskab i verden, der er certificeret inden for FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.