Aarhusianerne vil ikke opleve prisstigninger på vand i 2023. Prisen på 48,31 kr. pr. kubikmeter er stort set uændret i forhold til 2022.
Trods inflation og generelle prisstigninger er det lykkedes Aarhus Vand at holde prisen på drikkevand og afledning af spildevand i ro. Forbrugerne i Aarhus Vands forsyningsområde skal derfor ikke frygte prisstigninger i 2023.
I 2023 er den samlede pris for en familie med to voksne og to børn med et årligt vandforbrug på 140 kubikmeter 8.000 kr. om året, hvilket svarer til 665 kr. om måneden – og 6 øre for en liter vand. Prisen dækker - udover vandforbrug og spildevandsafledning - Aarhus Vands investeringer i løbende fornyelse og udvikling af selskabets anlæg og øvrige aktiver.
Disse investeringer skal sikre, at selskabet også fremadrettet kan levere rent drikkevand, rense spildevandet, reducere energiforbruget og CO2-udledningen samt håndtere klimaforandringerne, der medfører større og voldsommere regnmængder. I 2022 har én af Aarhus Vands store investeringer været etableringen af et nyt domicil i Viby, hvor alle medarbejdere nu er samlet under samme tag.
I 2023 investerer Aarhus Vand bl.a. i fornyelse af vand- og spildevandsledninger, i klimatilpasning af Viby og Åbyhøj samt i forberedelse af Aarhus ReWater, der skal erstatte renseanlæggene i Marselisborg, Viby og Åbyhøj.
Den samlede vandpris består af:
Læs mere i Aarhus Vands virksomhedsplan her