Forsyningen i Singapore arbejder under ekstreme forhold med lidt plads, knaphed på vand og skybrudsregn. Løsningerne er tilsvarende højteknologiske og værd at lade sig inspirere af. Derfor har Aarhus Vand underskrevet en samarbejdsaftale med PUB Singapore.
Onsdag den 19. juni 2024 skrev Aarhus Vand under på en samarbejdsaftale med PUB Singapore, som er forsyningen i den asiatiske republik. I forbindelse med International Water Week i Singapore blev dialoger mellem de to forsyninger til et formaliseret samarbejde.
Singapore er målt på indbyggere på størrelse med Danmark men arealmæssigt langt mindre. Vand er en meget knap ressource og der er lidt plads at gøre med. Renseanlæggene i Singapore er højteknologiske overdækkede renseanlæg, som fylder meget lidt og er tæt på bebyggelse.
Hun forklarer videre, at de i Singapore også har planer om at opføre et nyt renseanlæg. De er i den forbindelse især interesserede i Aarhus Vands viden om energiproduktion på renseanlæggene og planer for at udnytte ressourcerne i spildevand.
Ifølge Karina Topp kan et samarbejde give begge parter et skub i den rigtige retning mod opbygningen af fremtidens renseanlæg. Vicedirektøren i PUB Singapore deler denne betragtning og udtaler om det nye samarbejde:
Én forskel til Singapore er dog, at de har så meget knaphed på vand, at spildevand bliver renset, opmagasineret i laguner for herefter at blive klargjort til drikkevand. Der er vi ikke i Aarhus, men forsyninger, som arbejder under mere ekstreme forhold end vi gør i Danmark, er værd at kigge på for at finde inspiration til fremtidens løsninger.
Og i forhold til nedbør er der ifølge Karina Topp god grund til også at kigge Singapore over skulderen. I Singapore falder regn nemlig ofte som skybrudsregn. De arbejder derfor med at parkere vand i søer og i parker, hvor de samtidig skaber rekreative miljøer.
”I Aarhus arbejder vi også med klimatilpasning, som går hånd i hånd med gode grønne områder til glæde for aarhusianerne. Derfor vil en del af vores samarbejde også handle om sammen at finde endnu flere gode løsninger på klimatilpasning, biodiversitet og rekreative miljøer,” siger Karina Topp, CEO, Aarhus Vand.
Hun understreger, at formålet med et samarbejde som dette er at sikre de bedste løsninger til gavn for aarhusianerne og vores alles vandmiljø.