Når man ser de mange, nye byggerier og boligområder, der skyder op i Aarhus, er det tydeligt, at vi bliver flere og flere borgere i byen. Det betyder, at vi i Aarhus Vand både skal producere mere drikkevand og rense mere spildevand i fremtiden. Vi gør derfor en stor indsats for at beskytte vores drikkevandressourcer mod sprøjtegift og andre miljøfremmede stoffer. Vi udvikler også nye metoder til at spare på det grundvand, der bliver til drikkevand. Som fx i byen Nye nord for Aarhus, hvor vi renser regn- og overfladevand, så det bruges til tøjvask og toiletskyl af beboerne. Dermed sparer vi omkring 40 procent af grundvandsressourcerne. Disse tiltag er med til at sikre, at der også i fremtiden er rent og tilstrækkeligt vand til det stigende antal indbyggere.
Hvad der kommer ind, skal også ud. Derfor skal vi også rense mere spildevand i fremtiden. Og vi skal rense spildevandet bedre, så man fortsat kan bade, sejle og få andre gode oplevelser i Aarhusbugten trods den ekstra belastning af vandmiljøet, der sker, når vi bliver flere og flere.
Derfor skal vi bygge et nyt renseanlæg, der erstatter renseanlæggene ved Marselisborg Lystbådehavn, i Åbyhøj og Viby. De er alle tre gamle og nedslidte, og deres kapacitet kan ikke udvides tilstrækkeligt til at klare befolkningstilvæksten. Det kommende renseanlæg, der forventes at stå klar i 2031, får kapacitet til at rense spildevandet fra det, der svarer til 600.000 borgere inklusive erhverv.
Vand løber som bekendt nedad, og det vil i sidste ende sige ud i bugten, så renseanlægget skal ligge ved vandet - enten ved Marselisborg Lystbådehavn eller ved et erhvervsområde ved Aarhus Havn. Den endelige placering skal byrådet beslutte, når der har været offentlig høring om projektet.
Jeg forventer, at høringen, som Aarhus Kommune står for, finder sted i foråret 2025. Men da der er tale om et stort og synligt projekt, der får betydning for mange, har vi i løbet af det seneste år været i tæt dialog med en lang række foreninger med interesse for byens udvikling og beskyttelsen af bugten og havmiljøet. Det er foreninger som byens fællesråd, Beskyt Havmiljøet i Danmark, Danmarks Naturfredningsforening og Den Grønne Ungdomsbevægelse i Aarhus.
På møderne fortæller vi om projektet, og vi får idéer og forslag fra foreningerne til forbedringer af projektet. Det er meget værdifuldt for os, og det er mit klare indtryk, at foreningerne er glade for at blive inddraget så tidligt i forløbet. Som et eksempel kan jeg nævne, at vi har arbejdet med alternativer til klapning, altså det at dumpe bundslam fra byggeriet i havet.
Efter sommerferien inviterer vi også byens borgere til at høre om projektet, men du kan allerede nu læse meget mere om det kommende renseanlæg på vores hjemmeside. Her kan du også se de input, vi har fået fra foreningerne og finde svar på en række spørgsmål om renseanlægget.
Med håbet om et dejligt forår,
venlig hilsen Karina Topp, adm. direktør i Aarhus Vand