Dronescanninger effektiviserer kapacitetsudnyttelsen af regnvandsbassiner og renseanlæg
Virksomheden Zediment, som er et joint venture samarbejde mellem Aarhus Vand og ingeniørvirksomheden EIVA, leverer nu dronebaserede undervandsscanninger af kapaciteten på renseanlæg og i regnvandsbassiner. Løsningen er den første af sin slags i branchen og kan spare vandselskaberne for store driftsudgifter til oprensning af bassinerne, sikre at kapaciteten kan følge med stigende befolkningstal i byerne og nedsætte risikoen for miljøbelastning.
Det stigende befolkningstal primært i de større byer kræver ekstra kapacitet hos vandselskaberne. Det er derfor ekstra vigtigt at kunne udnytte de eksisterende anlægs fulde kapacitet optimalt. På baggrund af Zediments sedimentations-opmålinger, som præcist måler den reelle kapacitet i anlæg og bassiner, kan vandselskaber sikre driftsbesparelser i form af mindre energiforbrug til spildevandsrensning og mere målrettet oprensningsindsats i tanke og regnvandsbassiner. Resultatet er større kapacitet samt lavere energiforbrug og dermed bedre miljøaftryk samt mindre miljøbelastning fra eksempelvis overløb eller bundvending.
“
Synergi mellem to innovative virksomheder skabte Zediment
Samarbejdet mellem Aarhus Vand og EIVA er kommet i stand gennem et pilotprojekt om implementering af robotteknologi på renseanlæg, og virksomheden er dannet som et joint venture, hvor Aarhus Vand ejer 39 procent, og EIVA ejer 61 procent.
“
Kort om Zediment
Stiftet juni 2021 og har allerede udført en række sedimentations-undersøgelser
Et joint venture mellem Aarhus Vand (39%) og EIVA (61%)
Tilbyder en ny, højteknologisk form for sedimentopmåling, der præcist måler den reelle driftskapacitet på renseanlæg og det aktive vådvolumen i regnvandsbassiner
Vil hjælpe vandselskaber med at optimere deres drift, fungere som løftestang for bæredygtighedstiltag og være et skridt foran den teknologisk udvikling.