Læs om vores seneste kundetilfredshedsundersøgelse, kundernes inputs og vores initiativer her.
Hvert år spørger vi ind til vores kunders tilfredshed med vandforsyningen, håndtering af spildevand, kundeservice og kommunikation. I den seneste undersøgelse har vi opnået en overordnet kundetilfredshed på 6.0 ud af 7. Branchegennemsnittet ligger på 5.9. Undersøgelsen viste desuden en kundetilfredshed over branchegennemsnittet på 10 ud af 12 underkategorier.
En ting er dog tal, noget andet er de inputs, vi har fået fra deltagerne, som hjælper os til at blive endnu bedre. Et af de emner, der blev nævnt flest gange i undersøgelsen, er kalk i vandet. Vi ved, at det kan være en udfordring i mange husholdninger, og derfor er det et område, vi følger nøje, og vi er i øjeblikket ved at opdatere vores hjemmeside med den nyeste viden på området.
Derudover arbejder vi på at udvikle nye selvbetjeningsløsninger, der gør det lettere for dig som kunde at søge viden og finde svar - når og hvor det passer dig.
Du kan se de mange inputs fra deltagerne i undersøgelsen her.
Et stort tak til jer, der deltog. Vi sætter pris på jeres besvarelser og fortsætter udviklingen!