Vi passer på dine data

Botanisk Dronebillede Gramstrup

Aarhus Vand er ansvarlig for at behandle dine personoplysninger efter reglerne i databeskyttelsesforordningen. Det vil sige, at vi kun må indsamle de nødvendige personoplysninger til den behandling, vi skal foretage.

Det er vigtigt for os, at vores kunder og samarbejdspartnere kan stole på, at vi behandler personoplysninger korrekt og sikkert.

Læs mere om databeskyttelse hos Datatilsynet.

Gå til Datatilsynet

Persondatapolitik for Aarhus Vand A/S

Aktieselskabet Aarhus Vand består af moderselskabet Aarhus Vand og datterselskaberne Aarhus Vand Forsyning, Aarhus Vand Ressource og Aarhus Vand Kommerciel.

Denne persondatapolitik gælder behandling af persondata vedrørende kunder, samarbejdspartnere og ansøgere i hele koncernen (“Aarhus Vand”).

 

Dataansvar

Aarhus Vand er dataansvarlig og kan kontaktes via følgende oplysninger:

 

Aarhus Vand A/S

Hasselager Allé 29

8260 Viby J

E-mail: persondata@aarhusvand.dk

Telefon: 89471000

Formål med behandling af oplysninger om dig som kunde

Vi indsamler typisk personoplysninger direkte fra dig selv.

Blandt andet når vi opretter dig som kunde, og hvis du flytter, modtager vi også i nogle tilfælde personoplysninger fra ejendomsmægler, boligselskab o. lign.

Formål med behandling af oplysninger af dig som kunde

Vi indsamler og behandler kun de personoplysninger, som er nødvendige for at vedligeholde det løbende aftaleforhold med dig som kunde, hovedsageligt:

  • Administration i forbindelse med opfyldelse af forsyningspligten og afregningen med dig som kunde
  • Administration i forbindelse med levering af vand- og/eller håndtering af spildevand i områder udenfor Aarhus Vand A/S’ forsyningspligt
  • Optimering af drift og forsyningssikkerhed
  • Udsendelse af servicemeddelelser og gennemførelse af kundeundersøgelser
  • Inddrivelse af fordringer efter inddrivelsesloven
  • Hvis du har givet samtykke til at vi bruger dit CPR-nummer, bruger vi det til:
    • Udbetaling via NemKonto
    • Henvendelser via e-Boks
Typer af personoplysninger, vi behandler om dig som kunde

Almindelige personoplysninger

  • Navn, adresse, telefonnumre, e-mailadresse, kontonumre samt tilmelding til kommunikationskanaler (betalingsservice, sms, mailservice etc.).
  • Oplysninger om flytning
  • Målernummer, kundenummer, installationsnummer, ejendomsnummer, oplysning om betalt tilslutningsbidrag, oplysning om boligforhold og –type samt oplysning om anlæg og anlægsnummer
  • Forbrugsdata samt oplysninger om betalinger, eventuelle afdragsordninger
  • Klagesager
  • Statistiske afvigelser

 

Følsomme personoplysninger

  • Oplysninger om lovovertrædelser vil blive behandlet i det omfang, som er nødvendigt med henblik på anmeldelse til relevante myndigheder.
  • Oplysninger om restancer, inddrivelsesskridt og konkurs.

 

Særligt om dit CPR-nummer

Vi behandler kun dit CPR-nummer, hvis du har givet samtykke hertil. I den situation, hvor vi skal overdrage en fordring til restanceinddrivelsesmyndigheden, og du ikke selv har oplyst CPR-nummeret, har vi ret til at indhente dit CPR-nummer.

Lovhjemmel til at indsamle og behandle oplysninger

Dine personoplysninger opbevares kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til at opfylde Aarhus Vands forpligtigelser over for dig som kunde og/eller for opfyldelse af relevant lovgivning.

Derudover finder vi lovhjemmel følgende steder:

Behandling af oplysninger med henblik på opfyldelse af forsyningspligten

Persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra c finder anvendelse, når behandlingen er nødvendig for Aarhus Vands overholdelse af sin retlige forpligtigelse.

Behandling af oplysninger med henblik på opfyldelse af en aftale

Persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra b finder anvendelse, når behandlingen er nødvendig for Aarhus Vands opfyldelse af en aftale. Eksempelvis en aftalt afdragsordning eller til opfyldelse af en aftale mellem en leverandør og Aarhus Vand.

Optimering af drift og forsyningssikkerhed

Persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og f finder anvendelse, når behandlingen sker på grund af samfundsinteresse, eller fordi det er en legitim interesse, der skal sikre optimering af drift og forsyningssikkerhed. Herunder at Aarhus Vand i visse områder anvender fjernaflæste målere, hvor hyppigere indsamling af data sker med henblik på bl.a. at optimere drift og forsyningssikkerheden.

Servicemeddelelser og kundetilfredshedsundersøgelser

Persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra f finder anvendelse når behandlingen sker på grund af en legitim interesse. Dette grundlag skal sikre kunderne mulighed for kendskab til driftsforstyrrelser o. lign. Grundlaget sikrer ligeledes, at det gennem kundeundersøgelser er muligt at opnå mere tilfredse kunder.

Behandling af følsomme personoplysninger i forbindelse med afbrydelsessituationer

Persondataforordningens artikel 9, stk. 2, litra c finder anvendelse, når behandlingen er nødvendig for at beskytte den registrerede vitale interesser, hvis personen ikke selv er i stand til at give samtykke eller Persondataforordningens artikel 9 stk. 2, litra f (behandlingen er nødvendig for at et retskrav kan forsvares).

Lov nr. 132 af 16/02/2016 om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, § 1, nr. 33; bekendtgørelse nr. 1227 af 03/10/2016. Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed § 2, stk. 2, punkt 8. (lovhjemmel for overdragelse af målerdata fra privat vandforsyning til Aarhus Vand A/S med henblik på afregning af vandafledningsbidrag). Lovbekendtgørelse 2016-11-11 nr. 1323 om afgift på spildevand, § 7, stk. 10 (lovhjemmel for overdragelse af målerdata fra privat vandforsyning til Aarhus Vand A/S med henblik på afregning af spildevandsafgift).

Behandling af CPR-numre

Databeskyttelseslovens § 11 (Aarhus Vand må behandle CPR-nummer hvis dette følger af lovgivningen. Eksempelvis ved inddrivelse er retsgrundlaget lovbekendtgørelse nr. 29 af 12/01/2015, § 2. Her kan Aarhus Vand indhente og behandle CPR-nummeret i forbindelse med inddrivelse, hvis du ikke allerede har oplyst dette).

Hvor der ikke foreligger lovgrundlag vil CPR-nummeret kun behandles, hvis der er givet samtykke, og der vil kun ske den behandling, som samtykket omfatter.

Videregivelse af oplysninger

Vi videregiver kun dine personoplysninger til andre, såfremt vi er forpligtet hertil via lovgivning, eller i det omfang, vores samarbejdspartnere skal levere en ydelse på vegne af Aarhus Vand.

 

Vi videregiver kun personoplysninger til eksterne rådgivere samt andre parter, hvis dette hører ind under formålet for behandlingen af de indsamlede data og at vi derudover har indgået en databehandleraftale med de pågældende samarbejdsparter.

Eksterne samarbejdsparter kan være leverandører, der leverer produkter eller ydelser til Aarhus Vand, som for eksempel leverandører af IT-systemer og konsulentfirmaer.

 

Desuden kan personoplysninger videregives og overføres i forbindelse med anmodninger fra politimyndigheder, eller hvor videregivelse er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse.

Formål med behandling af oplysninger om dig som samarbejdspartner

Når vi samarbejder med dig som ekstern, indsamler vi typisk dine personoplysninger gennem din arbejdsgiver mhp. det konkrete samarbejde.

Formål med behandling af oplysninger af dig som samarbejdspartner

For samarbejdspartnere indsamler vi nødvendige oplysninger for at kunne etablere og opretholde et kontraktligt forhold.

For samarbejdspartnere opbevares oplysningerne så længe kontrakten er gældende, og/eller der er et  sagligt behov herfor.

Lovhjemmel til at indsamle og behandle oplysninger

Dine personoplysninger opbevares kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til at opfylde Aarhus Vands forpligtigelser over for dig som kunde og/eller for opfyldelse af relevant lovgivning.

Derudover finder vi lovhjemmel følgende steder:

Behandling af oplysninger med henblik på opfyldelse af forsyningspligten

Persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra c finder anvendelse, når behandlingen er nødvendig for Aarhus Vands overholdelse af sin retlige forpligtigelse.

Behandling af oplysninger med henblik på opfyldelse af en aftale

Persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra b finder anvendelse, når behandlingen er nødvendig for Aarhus Vands opfyldelse af en aftale. Eksempelvis en aftalt afdragsordning eller til opfyldelse af en aftale mellem en leverandør og Aarhus Vand.

Optimering af drift og forsyningssikkerhed

Persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og f finder anvendelse, når behandlingen sker på grund af samfundsinteresse, eller fordi det er en legitim interesse, der skal sikre optimering af drift og forsyningssikkerhed. Herunder at Aarhus Vand i visse områder anvender fjernaflæste målere, hvor hyppigere indsamling af data sker med henblik på bl.a. at optimere drift og forsyningssikkerheden.

Servicemeddelelser og kundetilfredshedsundersøgelser

Persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra f finder anvendelse når behandlingen sker på grund af en legitim interesse. Dette grundlag skal sikre kunderne mulighed for kendskab til driftsforstyrrelser o. lign. Grundlaget sikrer ligeledes, at det gennem kundeundersøgelser er muligt at opnå mere tilfredse kunder.

Behandling af følsomme personoplysninger i forbindelse med afbrydelsessituationer

Persondataforordningens artikel 9, stk. 2, litra c finder anvendelse, når behandlingen er nødvendig for at beskytte den registrerede vitale interesser, hvis personen ikke selv er i stand til at give samtykke eller Persondataforordningens artikel 9 stk. 2, litra f (behandlingen er nødvendig for at et retskrav kan forsvares).

Lov nr. 132 af 16/02/2016 om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, § 1, nr. 33; bekendtgørelse nr. 1227 af 03/10/2016. Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed § 2, stk. 2, punkt 8. (lovhjemmel for overdragelse af målerdata fra privat vandforsyning til Aarhus Vand A/S med henblik på afregning af vandafledningsbidrag). Lovbekendtgørelse 2016-11-11 nr. 1323 om afgift på spildevand, § 7, stk. 10 (lovhjemmel for overdragelse af målerdata fra privat vandforsyning til Aarhus Vand A/S med henblik på afregning af spildevandsafgift).

Behandling af CPR-numre

Databeskyttelseslovens § 11 (Aarhus Vand må behandle CPR-nummer hvis dette følger af lovgivningen. Eksempelvis ved inddrivelse er retsgrundlaget lovbekendtgørelse nr. 29 af 12/01/2015, § 2. Her kan Aarhus Vand indhente og behandle CPR-nummeret i forbindelse med inddrivelse, hvis du ikke allerede har oplyst dette).

Hvor der ikke foreligger lovgrundlag vil CPR-nummeret kun behandles, hvis der er givet samtykke, og der vil kun ske den behandling, som samtykket omfatter.

Behandling af personoplysninger om dig som ansøger

I forbindelse med rekrutteringsprocessen indsamler vi oplysninger fra dig selv.

Det vil sige, at vi kun har adgang til de data, du selv skriver i din ansøgning, CV og evt. andre dokumenter, du uploader i vores rekrutteringssystem.

Typer af personoplysninger, vi behandler om dig som ansøger

Almindelige personoplysninger

  • Navn
  • Kontaktoplysninger, fx adresse, telefonnumre, e-mailadresse
  • Uddannelse
  • Tidligere ansættelser
  • Køn
  • Billede

Følsomme personoplysninger

  • Evt. oplysninger om helbred, herunder handicap

Særligt om digitale kanaler

Hvad enten du er kunde, samarbejdspartner eller blot nysgerrig på Aarhus Vand, indsamler vi gennem cookies og tracking pixels information, der skal hjælpe os med at målrette og forbedre information og service.

Hjemmesiden

Når du besøger hjemmesiden, har du mulighed for at acceptere brug af cookies. En cookie er en lille fil, som bliver gemt på den enhed, du besøger hjemmesiden fra, og som gør at vi kan genkende dig, hvis du besøger hjemmesiden igen.

På den måde kan vi tilpasse vores indhold, så relevant information placeres dér, hvor brugerne leder efter den.

Nyhedsbreve

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet giver du samtidig samtykke til, at vi må behandle de oplysninger, du tilmelder dig med (navn og e-mailadresse) og at vi må indsamle oplysninger om, hvordan du bruger nyhedsbrevet.

Vores nyhedsbrevssystem anvender såkaldte tracking pixels, der fortæller om du åbner nyhedsbrevet og i så fald, om du klikker på et givent link. Dette gør vi for at forbedre indholdet, så det opleves relevant for dig som modtager.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsbrevet.

Facebook

Ved brug af Aarhus Vands Facebook-side accepterer du samtidig, at Facebook placerer cookies på din enhed som gemmes og deles med Facebooks partnere i marketingsøjemed.

Aarhus Vand er på Facebook-siden delt dataansvarlig med Facebook, hvilket betyder at Aarhus Vand er forpligtet til at oplyse om indsamlingen og brugen af data.

Aarhus Vand benytter analyseværktøjet Facebook Insights, der danner statistik over adfærd og aktivitet på siden.

Dine rettigheder

Uanset om du er kunde, samarbejdspartner eller ansøger har du efter databeskyttelsesforordningen rettigheder i relation til vores behandling af dine personoplysninger.

Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, så send os en mail.

Send en mail til persondata@aarhusvand.dk
Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om dig selv

Du har som udgangspunkt ret til at se de personoplysninger, den dataansvarlige behandler om dig – og du har ret til at få en kopi med oplysningerne udleveret gratis.

Du har desuden ret til at få en række oplysninger om, hvordan dine personoplysninger behandles, herunder bl.a. hvad formålet med behandlingen er, hvem dine personoplysninger deles med, samt informationer om det tidsrum dine personoplysninger opbevares i. Du har desuden ret til at få at vide, hvor dine personoplysninger stammer fra.

På den måde er du sikret gennemsigtighed i, hvilke personoplysninger der behandles om dig, og du har mulighed for at kontrollere, at personoplysningerne er korrekte, og at behandlingen i øvrigt er lovlig.

Læs mere og se en film, hvor retten til indsigt bliver forklaret.

Ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet

Du har ret til at få rettet urigtige eller forkerte oplysninger om dig selv. 

Mange af de personoplysninger, vi har om dig som kunde, kan du tilgå på MinSide.

Vi forventer, at du selv sørger for at opdatere dine oplysninger løbende.

Ret til at få dine personoplysninger udleveret (dataportabilitet)

Du har for ret til at få udleveret de personoplysninger, vi har registreret om dig. Personoplysningerne skal sendes til dig i et læsevenligt format.

 

Ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset

I visse tilfælde har du ret til at få behandling af dine personoplysninger begrænset.

Det kan f.eks. betyde, at Aarhus Vands behandling af dine oplysninger kun må bestå i at opbevare dem.

Læs mere om retten til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset hos Datatilsynet.

Ret til at tilbagekalde et samtykke

Du har ret til at tilbagekalde dit samtykke. Du kan se, hvad du har givet samtykke til på MinSide.

Tilbagekaldelsen af et samtykke gør ikke behandlingen op til tilbagekaldelsen ulovlig.

Vær opmærksom på, at nogle af de services, vi tilbyder, afhænger af et samtykke, og at vores service til dig derfor vil ændre sig, hvis du trækker dit samtykke tilbage. Fx har vi kun lov til at behandle dit cpr-nummer, hvis du har givet samtykke hertil. Uden dit samtykke og cpr-nummer kan vi ikke sende regninger i eBoks eller udbetale til din NemKonto.

Hvis du ønsker at klage

Du har ret til at klage til Datatilsynet over Aarhus Vands behandling af dine personoplysninger. Læs mere på Datatilsynets hjemmeside  

Sådan klager du (datatilsynet.dk)

Ændringer af persondatapolitikken

Persondatapolitikken revideres løbende, så den til enhver tid overholder gældende lovgivning.

Aarhus Vand informerer ikke de registrerede direkte om enhver opdatering af persondatapolitikken.
Den gældende udgave er tilgængelig på denne side.

Versionshistorik

Maj 2018

Godkendelse af persondatapolitik.

 

Juni 2024

Opdeling af persondatapolitik i den udgave, der er tilgængelig på hjemmesiden, og som gælder kunder, samarbejdspartnere og ansøgere og en anden del, der vedrører ansatte, som er tilgængelig i vores medarbejderhåndbog.