Vandpartner - fremtidens bæredygtige løsninger gennem værdiskabende samarbejder
Et succesfuldt partneringkoncept med projektet i centrum
En stærk investering i fremtiden
I Vandpartner går effektivitet og udvikling hånd i hånd. Vi belønner målopfyldning, sikrer videndeling og fordeler overskud. Ved at investere i stærke partnerskaber får vi sammen et større udbytte, og skaber en sund økonomi for alle.
Vi tager ansvar for en bevægelse, der stræber mod at skabe fremtidens bæredygtige løsninger. En bevægelse af partnere, der tør tage kalkulerede risici, hædre de gode eksempler og bruge fælles erfaringer til at gøre hinanden bedre. Vi erkender vores fejl og bruger dem til at lære. Sammen rykker vi grænserne for, hvad det vil sige at være en vandoperatør i hele vandets kredsløb.
I Vandpartner sætter vi barren højt, prøver nye ting af og udfordrer status quo – på vegne af os selv, branchen og verden. Ét projekt ad gangen.
13 rammeaftaler for Aarhus Vand i Vandpartner
Vandpartner omfatter en række rammeaftaler på teknisk rådgivning og entreprenørarbejde inden for fornyelse, nyanlæg og drift af vand- og spildevandssystemer. Samlet set er der tale om 13 rammeaftaler som trådte i kraft fra 1. januar 2022 og løber over seks år. Alle rammeaftaler foregår som partnering, dvs. at der aftalemæssigt vil blive tilknyttet en partneringaftale til hver rammeaftale, som forpligtiger parterne til at samarbejde efter en partnerskabskultur samt bidrage til opfyldelse af mål og udvikling af strategiske fokusområder.
På billedet ses de forskellige partnere til underskrift af aftalerne.
Vandparter har fire strategiske fokusområder skabt på på baggrund af udvalgte FN verdensmål. Mål 6, 11, 13 og 17 har været udgangspunktet for Vandpartners bæredygtige fokusområder som er: - Sundhed gennem blå og grønne løsninger - Øget biodiversitet og dyreliv i byen - Øget genanvendelse og cirkulær tænkning - Mærkbar CO2-reduktion.
Heypipe™
Heypipe™ er et nyt joint-venture selskab stiftet af Aarhus Vand, Arkil og LE34. Heypipe™ er en digital platform, hvor relevante virksomheder kan dele og tilgå unikke data om underjordisk infrastruktur med det formål at spare penge og ressourcer ved at undgå graveskader.
Heypipe™ omsætter en video af en udgravning til en præcis 3D-punktsky, som kan vise alt ledningsarbejde i det givne område som en digital kopi af de virkelige forhold. Platformen fungerer som et supplement til ledningsejerregistret LER med unik 3D-dokumentation af ledningsanlæg.
Delingen af data mellem virksomheder gavner alle ved at reducere risikoen for graveskader på vigtige ledninger, rør, kabler og tunneler i undergrunden.