Internationale partnerskaber og projekter

Vand Jordklode Textvisual

Water Technology Alliances

Water Technology Alliance (WTA) er et dansk initiativ, som skal fremme dansk eksport inden for vandressource-, drikkevands- og spildevandssektoren. . WTA fungerer som bindeled mellem danske vandselskaber og internationale forsyningsselskaber. Aarhus Vand har udstationeret medarbejdere for at bidrage med værdifuld viden om en bæredygtig vandforvaltning. WTA har kontorer i både Chicago, San Francisco, Hamborg og Madrid.
Mars Rådnetårne Textvisual Aarhusvand

Melbourne Water og Severn Trent

Aarhus Vand har et partnerskab med vandselskaberne Melbourne Water fra Australien og Severn Trent fra England, der skal accelerere udviklingen af fremtidens bæredygtige spildevandshåndtering. Praktiske erfaringer med nye teknologier bliver udvekslet og målet er samlet set at reducere udledningen af CO2 med 1 mio. ton om året.
1Mou Til Nettet

Samarbejde med verdens største renseanlæg i Chicago

Både i Chicago og Aarhus er der et ønske om at minimere klimaaftrykket fra renseanlæg. Derfor er der etableret et samarbejde med Metropolitan Water Reclamation District of Greater Chicago, som gør det muligt at dele viden om ny teknologi og løsninger mellem Danmark og et af verdens største renseanlæg i USA. Aarhus Vand kan også lade sig inspirere af den store skala til det nye anlæg - Aarhus ReWater.
Moulton Niguel

Innovativt samarbejde med Californisk forsyningsselskab

Aarhus Vand har et strategisk samarbejde med den californiske forsyning, Moulton Niguel Water District (MNWD). Forsyningsselskaberne vil samarbejde om innovationer inden for spildevandsrensning, energioptimering og -produktion, smart måling af vandforbrug, muligheder for rensning af spildevand til drikkevandskvalitet, alternative vandtyper og reduktion af vandtab.
Etar Ericeira

Aqua de Portugal

Aarhus Vand har underskrevet en samarbejdsaftale med det portugisiske vandselskab Águas do Tejo Atlântico. Samarbejdet skal understøtte udvikling og udbredelse af bæredygtige løsninger inden for vandområdet gennem videndeling, uddannelse og udveksling af medarbejdere.