Strategiske partnerskaber

Innovative partnerskaber skal accelerere teknologisk udvikling

Vandpartner Partnerskab

Vandpartner - gentænkning af branchens samarbejdskultur gennem partnering

Vandpartner er et offentligt-privat-partnersamarbejde for perioden 2022 – 2028 om rådgivning og entreprenørarbejde inden for fornyelse, nyanlæg og drift af vand- og spildevandssystemer i Aarhus Kommune.

Vores erfaringer med partnering gennem de seneste 15 år er, at det får effektiviteten til at stige og omkostningerne til at falde. Det afgørende i partneringkulturen er, at samarbejdet medvirker til at øge kvaliteten af arbejdet og samtidig giver mulighed for at skabe innovative tiltag og optimere arbejdsprocesserne til gavn for alle parter - vores kunder, os som forsyningsselskab og de eksterne firmaer.
Mars Rådnetårne Textvisual Aarhusvand

Internationale partnerskaber

Udover samarbejde i WTA - Water Technology Alliances og Myndighedssamarbejder indgår vi i internationalt samarbejde om vand i Dubai, Sverige og Portugal. Derudover løser vi - eller har vi løst - opgaver i Ukraine, Serbien og Zambia blandt andet i form af oplæring af lokal arbejdskraft inden for vandforsyning og spildevandshåndtering.

Vi har samarbejdsaftaler i form af memorandums of understanding med spildevandsselskaber i England, Severn Trent, Australien, Melbourne Water, Chicago, Metropolitan Water Reclamation District of Greater Chicago, samt med Águas de Portugal, der er den offentlige paraplyorganisation for vandsektoren i Portugal. Vi udveksler viden på tværs om teknik, organisation og rammebetingelser. Videndelingen sker på ledelsesniveau, men også gennem medarbejderudveksling.
LE34 App Ghana

"Som ambassadør hjælper vi gennem WTA-samarbejdet i USA, Europa og Mellemøsten med at bane vejen for eksport af dansk vandteknologi"

Claus Homann, strategidirektør

Partnerskab med Melbourne Water og Severn Trent

Vindmølle Pink Vand

3Vand

3Vand er et netværksbaseret, strategisk samarbejde mellem vandselskaberne Hofor, Biofos, Vandcenter Syd og Aarhus Vand. Navnet symboliserer, at samarbejdet repræsenterer vandselskaberne i Danmarks tre største byer København, Aarhus og Odense.
Ghana Vandforbruger Mynsam Textvisual Aarhusvand

Myndighedssamarbejder

Sammen med Aarhus Kommune deltager Aarhus Vand i et internationalt myndighedssamarbejde med byerne Udaipur i Indien, Tshwane i Sydafrika og Tema i Ghana. Myndighederne i disse byer er ikke interesserede i kun at købe moderne og avanceret udstyr. De er interesserede i samlede løsninger, og det er her, myndighedssamarbejdet giver mening. For Aarhus Kommune og Aarhus Vand har mange års erfaring i at forvalte lovgivning og levere praktiske og effektive løsninger til borgerne.