Kursus i lækagesøgning og identifikation af vandledninger

Lækagebane Med Model

Unikke træningsfaciliteter med udfordringer fra virkeligheden

Ønsker du at blive bedre til at identificere lækager på vandledninger og vil du blive hurtigere til at finde frem til placeringen af vandledninger i det hele taget, så er dette kursus noget for dig.

Aarhus Vand har anlagt en lækagebane med virkelighedens udfordringer, og her bliver du trænet i lækage- og ledningssøgning i praksis under vejledning af erfarne folk fra Aarhus Vand. Lækagerne på banen er af forskellig sværhedsgrad, derfor kan både nye og mere erfarne i vandbranchen med fordel deltage i kurset.
IMG 20240429 133823

Få praktisk erfaring med alt fra sporgas og jordmikrofoner til kamera, sonde m.fl.

Kurset indeholder teori om metoder til lækagesøgning, og i hvilke situationer en metode bør anvendes. Udstyr til lednings- og lækagesøgning gennemgår vi, inden vi går til den praktiske anvendelse på lækagebanen.

Vi har fokus på, at du bliver en aktiv del af vores undervisning. Derfor vil vi også bruge eksempler fra jeres eventuelle oplevede udfordringer i hverdagen.

Minimum 2 undervisere med mange års erfaring i lækagesøgning varetager undervisningen. Kurset arrangeres i samarbejde med DANVA.
Lviv Lækagesøgning

Kursister får følgende:

✔Viden om, hvorfor lækagesøgning er vigtigt og potentialet for at lækagesøge

✔Gennemgang af metoder til lækage- og ledningssøgning

✔Praktisk gennemgang af udstyr til lækagesøgning (piezo-stave, jordmikrofon, korrelator, kamera og sporgas)

✔Praktisk afprøvning af lækage- og ledningssøgning under forskellige belægninger; græs, grus, fliser og asfalt

✔Gennemgang og praktisk anvendelse af udstyr til ledningssøgning for metalliske og ikke-metalliske vandledninger (spindel, sonde og kamera)

Undervisere:

Karl Aage Isaksen

Karl Aage Isaksen:

Driftskoordinator med +30 års erfaring i lednings- og lækagesøgning. Han har stor erfaring i undervisning i lækagesøgning fra ind- og udland.

+45 8947 1000

Sally Nyberg Kornholt

Sally Nyberg Kornholt

Driftsingeniør med +10 års erfaring indenfor vandforsyning og har arbejdet med lækageovervågning og lækagesøgning i 7 år. Sally har stor undervisningserfaring fra ind- og udland.

+45 8947 1384

Praktisk information
Pris Sted Parkering Dokumentation
8.000 kr. ekskl. moms for 1-dags kursus (inkl. forplejning). Kurset foregår på Aarhus Vands hovedkontor på Hasselager Alle 29, 8260 Viby J samt på vores lækagebane på Hasselager Allé 8 kort fra vores hovedkontor. Parkering er mulig ved hovedindgangen til Aarhus Vand, hvor der også er ladestik til elbiler. Efter deltagelse i kurset vil du modtage et diplom, som dokumentation for deltagelse.
Kursusdatoer 2025
Forår 2025
Onsdag den 24. april kl. 8.00 - 16.00 FULDT BOOKET Torsdag den 22. maj kl. 8.00 - 16.00
Lækagebane Med Model

Skal du opleve unikke trænings-faciliteter på den nye lækagebane, men fandt ikke det rette tidspunkt?

Fandt du ikke en dato, der passede, kan du skrive dig på her og modtage nye kursusdatoer pr e-mail, når nye kurser bliver lagt i kalenderen.

Jeg vil gerne skrives op

Har du spørgsmål, særlige ønsker eller ønsker et tilbud?

Inge Borre Haupt HR

Inge Borre Haupt

Projekt- og personaleleder

+45 2979 9355

Aastrid Tyrsted

Astrid Tyrsted

Har du ønsker om flere deltagere på et kursus, så kontakt Astrid for at få et godt tilbud.

+45 2015 6103

Det kan du, når du har gennemført kurset:

Vælge passende metode og udstyr til en konkret opgave med lækagesøgning eller identifikation af vandledninger.
Betjene forskellige typer af udstyr til at identificere lækager og hvor på ledningsnettet de er placeret.
Betjene forskelligt udstyr til at finde både metalliske og ikke-metalliske vandledninger.
Vide mere om lækager og potentialet for at lækagesøge.