Water Living Lab er et tværfagligt videns- og innovationsmiljø, som giver mulighed for at udvikle, teste og demonstrere vandteknologiske løsninger, som understøtter en bæredygtig og ressourcebevidst forsyning.
Danske virksomheder, som arbejder med vandteknologier til distributionsnettet og vidensinstitutioner, som ønsker projektsamarbejde og en testfacilitet i denne forbindelse kan have glæde af Water Living Lab. Frugtbare samarbejdsrelationer bliver etableret, som er med til at styrke dansk vandteknologi. Effektive og bæredygtige løsninger skal bidrage til, at vi både nationalt og internationalt sikrer rent drikkevand, mindsker vandtab, reducerer energiforbrug, omkostninger, klima- og miljøpåvirkninger.
Nye idéer, både teknologiske og digitale, kan testes og udvikles i forskellige skalaer. Vores setup giver mulighed for virkelighedsnære fuldskalatest. Desuden er det muligt at teste digitale projekter i en digital tvilling, som digitalt set er en tro kopi af et helt driftsområde.
Aarhus Vands eksperter giver viden og relevant adgang til driftsområde Syd med 17000 husstande, 415 km ledning og to vandværker med tilhørende kildepladser. På den måde kan projekter gennemføres med et fælles mål henimod det mest bæredygtige vandkredsløb.
Vandtab og identificering af lækager er en anden udfordring som Aarhus Vand adresserer med en lækagebane. Formålet med banen er træning og uddannelse i at finde lækager på vandledninger. Vandoperatører møder alle udfordringer fra virkeligheden. Vi tilbyder træningssessioner for fremtidige vandoperatører.
Test og demonstration af vandteknologi på lækagebanenKursus i lækagesøgning
Sammen definerer vi omfanget af et nyt og spændende projekt. Er du interesseret i at indgå et projektsamarbejde, så kontakt os gerne. Måske du allerede har en projektbevilling, men mangler en testpartner og ekspertviden. Det kan også være, at du har en projektidé, men mangler partnerskaber, så byder vi gerne ind med mulige løsninger.
Nye - regnvand til toiletskyl og tøjvask
Hvis du vil vide mere om Water Living Lab og forretningsmuligheder med Living Lab.
+45248 55744
christian.schou@aarhusvand.dk