Find gode råd til, hvordan du forebygger oversvømmelse og bøvl med kloakken på denne side.
Der er flere ting, du selv kan gøre, som forsinker regnvandet og dermed også belaster kloakken mindre. Flere af tingene er nogle, vi gør i stor skala. Sammen kan vi passe på kloakkerne og undgå oversvømmelser.
OBS!
Oplever du, at din kloak er stoppet, skal du kontakte Aarhus Vand.
Du kan blandt andet følge disse råd:
Husk!
Hvis du oplever, at flere installationer i huset ikke virker på samme tid, fx toiletter, brusere og håndvaske, så bør du altid kontakte Aarhus Vand inden du på eget initiativ tilkalder et privat spulefirma eller en autoriseret kloakmester. Ellers risikerer du selv at skulle afholde udgiften – også selvom forstoppelsen er opstået i det offentlige kloaksystem.
Pumpe og højvandslukke
Selv når vores store projekter til forbedring af afløbssystemernes kapacitet er gennemført, vil der forekomme så kraftigt regnvejr, at kloakkerne vil blive overbelastede.
Derfor anbefaler vi, at husejere med afløbsinstallationer i kælderniveau sikrer deres kældre yderligere, så kælderoversvømmelser bedre kan forebygges. Det kan for eksempel ske ved at montere et såkaldt højvandslukke i det private afløbssystem eller alternativt med en pumpeløsning. Et højvandslukke er en lukkemekanisme, der bruges i kloaksystemer, hvor der er risiko for tilbageløb af spildevand. Du kan få rådgivning om disse tiltag hos en autoriseret kloakmester.
Kontrollér jævnligt, at pumpe eller højvandslukke virker, hvis du har en af disse installationer.
Når du udbedrer dit kloaksystem, er det et lovkrav, at du benytter en autoriseret kloakmester.
Kældervæg, grundvand, terræn eller utætte installationer
Hvis din kældervæg og jorden omkring huset er meget fugtig, kan det skyldes, at selve kældervæggen er utæt, eller at grundvandsstanden er steget efter en periode med meget nedbør. En tredje årsag kan være, at en tagnedløbsbrønd er utæt. Det kan også være, at terrænet skråner, så overfladevand ledes ind mod huset i stedet for væk fra huset. En helt femte mulighed kan være et utæt vandrør.
Hvis løsningen er en behandling af din kældervæg, foreslår vi, at du henvender dig til en murermester.
Hvis en tagnedløbsbrønd skal repareres, eller terrænets hældning vurderes, bør du kontakte en autoriseret kloakmester. Hvis et vandrør skal repareres, bør du kontakte en autoriseret vvs-installatør.
Gå til Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside for at finde fagpersonerHusejerens almindelige forsikring vil som regel dække vandskader forårsaget af skybrud.
Du skal derfor altid anmelde skaden til dit eget forsikringsselskab. Kun skader på den fysiske del af bygningen erstattes af den almindelige bygningsforsikring. Forurening af køkkenhaver, træer og lignende dækkes derfor ikke af forsikringen. Aarhus Vand dækker kun skaden, hvis der er tale om fejl eller forsømmelser fra vores side.
Læs mere om forsikring i forbindelse med oversvømmelse på Forsikringsoplysningens hjemmeside:
Gå til ForsikringsoplysningenKlimaændringerne betyder at kloakkerne, der i forvejen ofte er udnyttet til det yderste, nu overbelastes yderligere.
Med den hast klimaændringerne sker og regnmønstret ændrer sig, så betyder det også, at en ensidig udbygning af kloaksystemets kapacitet IKKE kan løse klimaproblemerne. Udbygningen er en del af løsningen på problemet, men der skal også anvendes andre løsningsmetoder.
Varslingssystem, omlægning af og klimatilpasning af eksisterende kloaksystem (f.eks. separering) og regnvandsopmagasineringsbassiner i de eksisterende byområder er nogle af vores tiltag direkte rettet mod kloaksystemet for at reducere risikoen for oversvømmelser og overløb.
Hertil kommer en række andre løsningsmetoder:
Aarhus Vand etablerer som udgangspunkt ikke en ny stikledning. Regnvandet fra taget skal, hvis det er muligt, afledes på terræn frem til skel, hvor Aarhus Vand håndterer det i en rende i fortovet eller i en spildevandsledning.
Du bør kontakte os for at aftale, hvor, ved skel, du ønsker at aflede dit overfladevand til fortovet.
Er terrænforholdene på din ejendom sådan det ikke er muligt at aflede regnvandet fra taget på terræn, f.eks. hvis din ejendom ligger lavere end vejen, så etablerer Aarhus Vand en regnvandsledning i vejen.
Vi fører et regnvandsstik frem til skelgrænse og afslutter dette med en prop. Dog etablerer vi ikke en skelbrønd.
Det er en god idé at forberede dit hus på kraftig regn, så du undgår oversvømmelser og problemer med kloakken.
Rens tagrender, og sørg for at hældningen på terrassen og indkørslens fliser får vandet til at løbe væk fra huset.
Fjern skidt eller andet, der hindrer vandets vej og sørg for, at afløbsristen i vejen er fri for blade o.lign.
Her er flere gode råd til at forebygge oversvømmelse på din grund:
Højvandslukke: En ventil der forhindrer tilbageløb af kloakvand til ejendommen. Kræver opbrydning af gulv nær afløb for installation. Kostbart, men effektivt mod kloakvand i kælderen.
Pumpebrønd: Installeret uden for huset til at pumpe kloakvand til offentlige kloakker, forhindrer tilbageløb under skybrud. Nyttig for ejendomme med lavtliggende kloakledninger.
Tilbageløbsstop: Blokerer for tilbageløb af kloakvand fra offentlige kloakker under kraftig regn, installeret uden for huset. Kan begrænse brug af indendørs afløb midlertidigt.
Faskine: Et underjordisk net, der spreder regnvand i jorden, reducerer belastning på kloaknettet ved ekstremt vejr. Effektivt, hvis også naboer implementerer det.
Regnvandstank: Opsamler regnvand fra tage, mindsker belastningen på kloaknettet. Der findes to typer: overfladisk tønde eller nedgravet tank for genanvendelse af vand til havevanding og husholdningsbrug.
Regnvandsventil: Monteres på tagnedløb for at omdirigere regnvand ved skybrud, reducerer risiko for oversvømmelse. Optimal effekt opnås når flere i området installerer ventilen.
Kloakken på din grund er dit ansvar. Kontakt en kloakmester for at få anbefalinger til løsninger til din grund:
Find kloakmesterMange rengøringsmidler kan indeholde kemikalier, der kan være skadelige for dig og miljøet. Skal du fjerne kalk kan du undgå kemikalierne ved at bruge en blanding af 2 spsk citronsyre og 1 dl opvaskemiddel.
Brug handsker og vær opmærksom på, at det ikke er alle materialer, der tåler de sure midler.
Overskydende fedt fra madlavningen må ikke hældes i afløbet da det vil sætte sig som propper og medføre tilstoppede afløb i køkkenvasken.
Hæld det i stedet i en tom mælkekarton eller andet almindeligt indpakningsaffald, og smid det i skraldespanden.
Udover det, der fra naturens side havner i toilettet, er det kun toiletpapir du må putte i kummen.
Vådservietter, tamponer, hygiejnebind, vatpinde og andet affald hører til i skraldespanden – ikke i kloakken.