Publiceret: 09. okt. 2024

Nedrivning af enfamilieshus

På denne side finder du de nødvendige informationer i forbindelse med ombygning eller nedrivning af et enfamiliehus, hvor det er nødvendigt at få lukket for vandet.

Enfamiliehus

Hvis du skal have lukket for vandet ifm. ombygning

Når du river et hus ned, skal der lukkes for vandforsyningen til huset inden nedrivningen. Ellers risikerer du en vandskade. Det er kun en autoriseret VVS-installatør der må lukke for vandet til boligen.

Du kan hjælpe VVS-installatøren på vej ved på forhånd at lokalisere din stophane. Det kan du gøre via linket nedenfor.

Find en stophane

Husk at aflevere den gamle vandmåler

Vandmåleren er Aarhus Vands ejendom, og den må man ikke flytte rundt på. Når huset rives ned, skal VVS-installatøren afmontere den gamle vandmåler og indlevere den til Aarhus Vand på Hasselager Allé 29, 8260 Viby J. Så vil Aarhus Vand lave en slutopgørelse til jer.

Når det nye hus står klar, skal VVS-installatøren ansøge om en ny vandmåler, afhente den på Aarhus Vands hovedkontor og montere den med det samme. Derefter starter vi afregningsforholdet igen.

Der behøver ikke være en vandmåler på installationen i byggeperioden, hvis ikke I bor på adressen samtidig.

Husk korrekt tilbagestrømssikring på vand til byggeplads

Der skal altid være monteret en klasse 4 tilbagestrømssikring på vand til byggepladser. Dette er for at beskytte den offentlige vandforsyning mod potentielle forureningskilder.

VVS-installatøren kan montere en tilbagestrømssikring, eller I kan bestille en byggevandskasse, der indeholder den korrekte sikring.

Læs mere om tilbagestrømssikring

Opstilling af toiletvogn / skurvogn

Hvis I skal bo på adressen under byggeriet, fx i en skurvogn, skal der være vandmåler på installationen i byggeperioden.

Læs mere om midlertidigt vand

Hvad skal du gøre med kloakstikkene:

De/Det eksisterende kloakstik skal genbruges til et eventuelt nyt byggeri. 

Stikkene skal afproppes midlertidig inde på grunden inden nedrivning. Afpropningen skal sikre mod rotter og mod, at der kommer sand, grus mm. ud i kloakken.

Husk at markere stikkene, hvor de afbrydes inde på grunden, så de efterfølgende kan findes af kloakmesteren.

Hvis stikkene ikke skal bruges igen, skal de afproppes ved hovedledningen.

Vandproduktion Textvisual Aarhusvand

Teknisk support

Vorres team står klar til at hjælpe dig mellem kl. 8-15.