Publiceret: 08. aug. 2024

WATERUN - Bæredygtig håndtering af regnvand i byområder

WATERUN Risvangen Vejbed

Aarhus Vand er blevet en del af Horizon Europe-projektet, WATERUN, for at forbedre kendskabet til regnvandskvaliteten i Aarhus og den rensende effekt af klimatilpasningsløsninger. Med mere end 10 års erfaring i etablering og drift af blå/grøn infrastruktur ser vi frem til at blive klogere på den rensende effekt af åbne klimatilpasningsløsninger

Byudvikling skaber både muligheder og udfordringer. I takt med at byerne vokser, øges belastningen på vores vandsystemerne. De sidste 10 år har Aarhus Vand drevet og vedligeholdt blå/grøn infrastruktur for regnvandsafstrømning i Aarhus. Regnvandsbassiner og regnvandsbede er blevet etableret som et middel til håndtering af kraftige regnmængder. Den grønne infrastruktur har været afgørende for at skabe rekreative områder i byen. I nogle tilfælde er det endda blevet brugt til at sænke trafikken.

Bæredygtig håndtering af overfladevand i byer

For at blive klogere på den rensende effekt af klimatilpasningsløsninger og forbedre kendskabet til regnsvandskvaliteten i byen, er Aarhus Vand gået ind i WATERUN-projektet. Specifikt fokuseres der på at forebygge og afbøde forurening fra overfladevand i byer. Tre case-byer—Santiago, Aarhus og Amman—fungerer som cases, hvorfra data bliver indsamlet og brugt som testsites til at udvikle, eksekvere og validere forslag, der vil være en del af WATERUN. Disse casestudier er blevet udvalgt i henhold til forskellige klimaforhold, arealanvendelse og niveau af implementering af foranstaltninger for forurening, for at validere værktøjerne i forskellige scenarier.

Fire teststeder i Aarhus

Som en del af Waterun-projektet giver Aarhus Vand adgang til fire teststeder med grøn infrastrukturløsninger i og omkring Aarhus. De fire cases er valgt i forskellige typer af byområder, heriblandt et nyere boligområde, et mere tætbebygget område og et område med let industri, for at vurdere regnvandskvaliteten fra disse typer byområder. De fire cases består af traditionelle og innovative klimatilpasningsløsninger.

Vejbede ved Risvangen

Ved Risvangen tager Aarhus Universitet prøver og vurderer ydeevnen af de regnvandsbede, som opsamler regnvandsafstrømning fra både tage og gader fra et veldefineret, mindre oplandsområde. Ydeevnen af regnvandsbedet vurderes gennem indsamlede vandprøver ved både indløb og udløb, mens regnvandsstrømmen også overvåges både ind og ud af systemet.

Waterun1
Prøvetager ved Risvangen. Foto: Emil Jespersen, Aarhus University.

Tulipgrunden

I Brabrand ser man to perspektiver på en nyere udvikling med hensyn til regnvandsløsninger.

I den østlige del af det udviklede område transporteres regnvand i et traditionelt kloaksystem og opsamles i et vådt regnvandsbassin, hvor Aarhus Universitet tager prøver af vandkvaliteten ved både indløb og udløb. Ind- og udløbsstrømmen af det våde regnvandsbassin estimeres ved hjælp af hydrauliske modeller sammen med målinger af vandstanden og regndata.

I den vestlige del af området transporteres regnvand på terræn i grøfter og render og opsamles i internt forbundne regnvandsbassiner. I en af disse tørre bassiner har Aarhus Universitet udviklet et test-setup, hvor både ophobningen af forurenende stoffer i jorden samt effektiviteten af rensning gennem jorden vurderes.

Lystrup

I Lystrup overvåger Aarhus Universitet ydeevnen af et vådt regnvandsbassin. Prøver ad regnvandet tages ved både indløb og udløb, mens ind- og udløbsstrømmen estimeres ved hjælp af hydrauliske modeller sammen med målinger af vandstanden og regndata.

En mulighed for vidensdeling

Ud over teststederne bidrager Aarhus Vand også på et bredere plan til WATERUN med kommunikation, inddragelse af interessenter samt ved at bidrage til kvalificering og diskussion af resultater i projektet. En af grundende til at deltage i WATERUN er at blive klogere på den rensende effekt af grøn infrastruktur. Derfor er Aarhus Vand meget interesseret i resultater fra andre projektpartnere, der vil måle stoffer ved ind- og udløb af teststederne. Deltagelsen også drevet af muligheden for at tilbyde viden om åbne klimatilpasningsløsninger.

 

Besøg WATERUN’s hjemmeside

 

Projektpartnere
Asociación de Investigación Metalúrgica del Noroeste (AIMEN), Dublin City University, Helmholtz Centre for Environmental Research GmbH (UFZ), Aarhus University, TILIA Gmbh, Office International de l’Eau, European Water Regulators, University of Jordan, Aarhus Vand.
Tidsramme
2022-2026
Funding
Projektet er støttet af EU under the Horizon Europe programme.