Data skal forbedre presset afløbssystem i Egå og Risskov

Tredobbelt vandmængde i kloakken og på renseanlæg

Når et område er plaget af forskellige komplekse vandudfordringer, både i forhold til overløb fra renseanlæg og oversvømmelser, er det først og fremmest vigtigt at opnå viden om, hvor de store mængder vand kommer fra. I de seneste år har vandmængderne, der sendes til Egå Renseanlæg nemlig tredoblet. På pumpestationerne i området, der leder vandet hen til renseanlæg, er der i perioder så meget vand, at det er vanskeligt at pumpe vandet væk hurtigt nok. Tal viser, at systemet bliver presset 10 gange mere end normalt grundet klimaforandringer, der medbringer øgede mængder regn.

På trods af, at størstedelen af området er separatkloakeret med det formål at skabe mere plads til vandet, er der fortsat udfordringer i området. Det viser sig nemlig, at der kommer en masse vand i kloakken, der ikke burde være der. Dette vand kaldes for ”uvedkommende vand” og det er med til at presse afløbssystemets kapacitet. Uvedkommende vand kan komme fra fejlkoblinger til kloaksystemet fra grundejere, indsivende grundvand eller drænvand, der er tilsluttet kloaksystemet. Det er derfor vigtigt at finde frem til kilderne til vandet, der ikke bør være i systemet og nedbringe mængden, så der igen er bedre plads til vandet ved større regnskyl.

Sensorer centrale i jagten på de øgede mængder vand

For at finde frem til kilderne til den megen vand, der presser systemet, har tilgangen hos Aarhus Vand været at genskabe de situationer, der sker under forskellige typer regnhændelser. Her har sensorer på udvalgte områder været nødvendigt for at kunne forstå og håndtere udfordringerne med de store vandmængder. Der er derfor sensorer både inde i og uden for afløbssystemet samt på en pumpestation i Egå. Sensorerne måler og sender data direkte og i realtid med informationer om forholdene sammen med en såkaldt hydraulisk analyse. Analysen fortæller om vandets hastighed samt mængden af vand i systemet.

Herefter kan vi arbejde med sensorernes data og vores egen viden og erfaring med systemet. Det kan være viden om f.eks. ledningssystemets funktion, størrelse, oplandets påvirkning på ledningssystemet og antal personer i området, erfaringer fra vores operatører og kundehenvendelser. Dermed får vi et mere nuanceret billede af vandudfordringerne i området og om ledningssystemets kapacitet.

Den hydrauliske analyse sammenholdt med vores viden giver forslag til, hvordan vi kan arbejde videre med klimatilpasning i området i takt med, at mængden af vand stiger. Således kan vi arbejde med løsninger, der er med til at skabe plads til vandet, så det generer beboerne i området mindst muligt.

Med sensorerne sparer vi samtidig den tid, det ville tage selv at indsamle dataene og analysere dem. Frem for at arbejde ud fra modeller kan vi nu sammenlægge reelle data og modeller for at mere præcist billede af, hvor vandproblemerne opstår. Det betyder, at vi kan prioritere tiden til at arbejde videre med de konkrete løsninger, vi kan pege på ud fra analyserne.

Kilde til uvedkommende vand fundet ved Egå Strand

Gennem sammenspillet fra data, modeller og analyse fra de problematiske områder, kan vi frem for at lave en større renovering af et stort område, identificere de specifikke problemer, der er og på den måde løse disse lokalt. Samtidig får vi bekræftet, hvor kloaksystemet fungerer optimalt.

Ved Egå Strand har der været et forløb, hvor vi gennem data fra sensorer fandt frem til, at der kom vand ind i systemet fra et vandløb i området. Vand, som egentlig burde løbe ud i havet og ikke tage plads i kloaksystemet. Ved at have identificeret den specifikke kilde, kan der udvikles en specifik løsning netop der, hvor problemet er.

Fremtidens vandbranche er digital

Sensorerne er på den måde et centralt værktøj, der i samspil med modeller giver den nødvendige viden til at planlægge de næste skridt i at forbedre afløbssystemet. Det kan være justeringer af, hvor meget vand forskellige pumpestationer i afløbssystemet skal kunne pumpe, eller såkaldt vandparkering, hvor man flytter vandet hen, hvor det ikke generer.

Fremtiden byder altså på mere datadrevet styring af systemet mens problemet sker. Det kan være at tilbageholde vand i realtid til der igen er plads i systemet. Det er med andre ord det, der kaldes smartstyring og en del af hele arbejdet med at digitalisere vandbranchen.

Læs mere:

Fakta

Aarhus Vand er en af de tre grundlæggere af Dryp, og vi bidrager med ekspertise inden for vandinfrastruktur og håndtering af vandkredsløb.

Dryp er specialiseret i at overvåge og håndtere vandinfrastruktur ved hjælp af avancerede sensorer og software. Deres teknologi giver realtidsindsigt i forskellige aspekter af vandkredsløbet, herunder nedbør, kloaksystemer, drikkevand og naturlige vandløb. Dryp sensorer kan afhjælpe overløb og oversvømmelser, og skaber samtidigt store besparelser for vandforsyningerne i forbindelse med vedligeholdelse af spildevandsbassiner og sikrer dermed et renere vandmiljø.

Dryp leverer tre forskellige produkter:

• Overløbs og bassinovervågning
• Oplandsovervågning f.eks. i forbindelse med uvedkommede vand
• Kapacitetsovervågning og assistance til de hydrauliske modeller