Cases

Hyppigere skybrud, kraftigere regnmængder, forhøjet vandstand i havene og stigende grundvand skaber store problemer med oversvømmelser og overløb af spildevand i vores vandløb, søer, fjorde og have.

I Danmark bruger vi ca. 100 liter vand pr. indbygger pr. dag - i Sydafrika er tallet 270 liter. Forklaringen på det store vandforbrug er vandtab og i landets største kommune, Tshwane, mistes der hver dag vand til en værdi af ca. 1,25 mio. kr. Siden 2017 har vi samarbejdet med Aarhus Kommune om at minimere vandtabet og forbedre spildevandsbehandlingen i et pilot område i Tshwane.

Landets vandselskaber kæmper med stigende svovlbrinteproblemer i kloaksystemet. Envidan og Aarhus Vand er derfor gået sammen i firmaet Sulfinizer, hvor de har udviklet et bæredygtigt filter med muslingeskaller, der løser problemet uden brug af kemikalier.

I 2019 indledte vi sammen med Aarhus Kommune et projekt om at skabe forbedringer på vandområdet i den ghanesiske havneby Tema. Samarbejdet har til hensigt at sikre bedre håndtering af spildevand og mindske vandspild til gavn for sundhed og miljø.

Lidt nord for Aarhus ligger den bæredygtige by Nye, hvor visionen er at skabe et bedre liv for beboerne, og hvor fællesskabet er i centrum. Aarhus Vand har sammen med en række dygtige samarbejdspartnere fået muligheden for at skabe et nyt renseværk til sekundavand.

Arealerne omkring MarselisborgCentret i Aarhus har fået et nyt og bedre liv. Projektet er verdens første bypark, der både håndterer overskydende regnvand og inviterer borgerne til sundhedsfremmende samvær. Formålet med rehabiliteringsparken er at skabe et nyt, levende byrum i og omkring MarselisborgCentret, der dels imødekommer behovet for en helstøbt klimatilpasningsindsats i området, dels behovet for udendørs rehabiliteringsaktiviteter til centrets brugere.

Aarhus Kommune ønsker at reducere udledningen af medicinrester i spildevandet fra både Aarhus Universitetshospital og fra private husholdninger. Sammen med begge parter har vi foretaget en undersøgelse, der peger på, at man fjerner medicinresterne mest effektivt med en central løsning på Egå Renseanlæg.

Flere steder i Aarhus har vi gennemført store klimatilpasningsprojekter med fokus på blå-grønne løsninger og vand på terræn. Ikke blot for at skabe plads til de større mængder regn, men også samtidig skabe værdi for aarhusianerne med nye grønne, rekreative områder og åndehuller. Du finder eksempler på projekter her.

TechRas Miljø og Aarhus Vand samarbejdede om implementeringen af granulær slamteknologi til spildevandsrensning på Viby renseanlæg. I fremtiden vil vi blive mødt af stigende regnmængder samt et stigende indbyggertal, hvilket sætter renseanlæggene under stort pres, hvis ikke der findes holdbare løsninger.

På grund af klimaforandringerne stiger havniveauet i Aarhus Bugten, og kraftigere storme øger risikoen for højvande. Samtidig lægger hyppigere og kraftigere nedbør yderligere pres på en effektiv afledning af vandet ved udløbet af Aarhus Å.

På renseanlægget producerer vi 50 procent mere energi, end vi bruger på at rense spildevandet. Dermed dækker anlægget også energiforbruget til produktion af drikkevand, og det bidrager væsentligt til reduktion af drivhusgasser.

Flere steder i Aarhus er der etableret særlige vejbede, som forsinker regnvandet og forbereder kloaksystemet på klimaforandringerne. Samtidigt er det blomstrende indslag i bybilledet, som også er med til at øge trafiksikkerheden.

Bedre rensning af spildevandet og stop for kloakudløb til Aarhus Å har gjort både havn, å og søer til mere rene og attraktive miljøer med masser af liv.

I et partnerskab med Herning Vand, Grundfos, Norconsult og Videncentret for Landbrug (SEGES) er det lykkedes os at gøre fosfor i spildevand til en gødningsressource i stedet for et affaldsprodukt.

Vores renseanlæg kan ikke klare at behandle alt regnvandet, og derfor må en del ledes udenom. Aarhus Vand arbejder allerede i dag med at samstyre kloaksystem og renseanlæg, så mest muligt vand renses bedst muligt. Men når det er nødvendigt at lede vand udenom renseanlæggene, hvordan kan vi så prioritere denne udledning? Og hvor meget ledes egentligt ud på denne måde?