Arealerne omkring MarselisborgCentret i Aarhus har fået et nyt og bedre liv. Projektet er verdens første bypark, der både håndterer overskydende regnvand og inviterer borgerne til sundhedsfremmende samvær.
Formålet med rehabiliteringsparken er at skabe et nyt, levende byrum i og omkring MarselisborgCentret, der dels imødekommer behovet for en helstøbt klimatilpasningsindsats i området, dels behovet for udendørs rehabiliteringsaktiviteter til centrets brugere.