Cases

Driftsoperatører bruger meget tid på at køre rundt i hele Aarhus Kommune for at føre tilsyn i regn- og spildevandskloakker. Det resulterer i meget kørsel frem og tilbage, som kan undgås. For at sikre en mere effektiv drift, bliver der derfor i slutningen af 2024 sat seks sensorer fra firmaet Dryp i udvalgte kloakker. Data fra disse sensorer skal eliminere behovet for de ekstra fysiske tilsyn.

Et vigtigt skridt mod en CO2 neutral vandsektor er mere viden om, hvordan vi måler og reducerer klimagasser. ARES-projektet støttet af Miljøstyrelsen har til formål at bidrage med ny viden om de to drivhusgasser metan (CH4) og lattergas (N2O) i kloaksystemer og på renseanlæg.

HeyPipe™ er en ny digital platform, som på tværs af alle forsyningstyper giver unik 3D dokumentation af den underjordiske infrastruktur. Aarhus Vand har stiftet selskabet for at få bedre og mere valide data.

Gammelt filtersand, som skulle udskiftes på Åby Renseanlæg, er blevet genbrugt til et kloakeringsprojekt på Søren Frichs Vej. I forhold til gængse metoder med bortskaffelse er der opnået en CO2 besparelse på 86 %.

Renseanlæg i Danmark, Australien og Storbritannien har overvåget udledningen af lattergas på deres renseanlæg i løbet af et år for at blive klogere på denne skadelige klimagas i forskellige klimazoner.

Klokkerparken i Aarhus er blevet klimatilpasset, så den både skaber plads til øgede mængder regn og er til gavn for mennesker og insekter. Her summer der af liv og leg, hvor der samtidig er mulighed for at gå på opdagelse i områdets rige biodiversitet.

For at klimasikre fremtidens vandsystemer bliver der etableret en ny stor regnvandskanal på 2x4 meter i Viby. Det bliver den største regnvandskanal, vi har i vores spildevandssystem.

Klimaforandringerne betyder, at vi i Aarhus oplever hyppigere og kraftigere regnskyl, som belaster kloaksystemet og skaber oversvømmelser. Derfor bliver spildevandssystemerne i Aarhus optimeret som en del af adskillelsen af regn- og spildevand.

Dobbeltbrønde er en del af fortidens forsynings levn. Der er ikke så meget, vi kan ændre ved dem, og det vil kræve et alt for stort arbejde at grave nye brønde, hvor spildevand og regnvand er adskilt. Derfor bliver de nuværende dobbeltbrønde løbende optimeret i takt med klimaforandringerne.

Regnvandsbassiner er en løsning til opsamling og rensning af regnvand, der sørger for at regnvand og spildevand ikke blandes sammen og oversvømmer vores by. Når der kommer skybrud, bliver de store mængder at regnvand ledt til bassinet så kloakkerne ikke bliver overbelastede.

Verdens mest ressourceeffektive renseanlæg til behandling af spildevand får hjemme i Aarhus. Tæt på byen, på havet og på hverdagen vil det nye anlæg - Aarhus ReWater - tage imod vores spildevand, sikre god vandkvalitet i vandløb, søer og bugt og omdanne spildevandet til nye materialer, nye produkter og ny energi.

I 2016 indgik vi en aftale med Udaipur i Indien om udviklingssamarbejde på vandområdet sammen med Aarhus Kommune.

I Danmark bruger vi ca. 100 liter vand pr. indbygger pr. dag - i Sydafrika er tallet 270 liter. Forklaringen på det store vandforbrug er vandtab og i landets største kommune, Tshwane, mistes der hver dag vand til en værdi af ca. 1,25 mio. kr. Siden 2017 har vi samarbejdet med Aarhus Kommune om at minimere vandtabet og forbedre spildevandsbehandlingen i et pilot område i Tshwane.

Landets vandselskaber kæmper med stigende svovlbrinteproblemer i kloaksystemet. Envidan og Aarhus Vand er derfor gået sammen i firmaet Sulfinizer, hvor de har udviklet et bæredygtigt filter med muslingeskaller, der løser problemet uden brug af kemikalier.

I 2019 indledte vi sammen med Aarhus Kommune et projekt om at skabe forbedringer på vandområdet i den ghanesiske havneby Tema. Samarbejdet har til hensigt at sikre bedre håndtering af spildevand og mindske vandspild til gavn for sundhed og miljø.

Aarhus Kommune ønsker at reducere udledningen af medicinrester i spildevandet fra både Aarhus Universitetshospital og fra private husholdninger. Sammen med begge parter har vi foretaget en undersøgelse, der peger på, at man fjerner medicinresterne mest effektivt med en central løsning på Egå Renseanlæg.

TechRas Miljø og Aarhus Vand samarbejdede om implementeringen af granulær slamteknologi til spildevandsrensning på Viby renseanlæg. I fremtiden vil vi blive mødt af stigende regnmængder samt et stigende indbyggertal, hvilket sætter renseanlæggene under stort pres, hvis ikke der findes holdbare løsninger.

På renseanlægget producerer vi 50 procent mere energi, end vi bruger på at rense spildevandet. Dermed dækker anlægget også energiforbruget til produktion af drikkevand, og det bidrager væsentligt til reduktion af drivhusgasser.

I et partnerskab med Herning Vand, Grundfos, Norconsult og Videncentret for Landbrug (SEGES) er det lykkedes os at gøre fosfor i spildevand til en gødningsressource i stedet for et affaldsprodukt.

Vores renseanlæg kan ikke klare at behandle alt regnvandet, og derfor må en del ledes udenom. Aarhus Vand arbejder allerede i dag med at samstyre kloaksystem og renseanlæg, så mest muligt vand renses bedst muligt. Men når det er nødvendigt at lede vand udenom renseanlæggene, hvordan kan vi så prioritere denne udledning? Og hvor meget ledes egentligt ud på denne måde?