Cases

Driftsoperatører bruger meget tid på at køre rundt i hele Aarhus Kommune for at føre tilsyn i regn- og spildevandskloakker. Det resulterer i meget kørsel frem og tilbage, som kan undgås. For at sikre en mere effektiv drift, bliver der derfor i slutningen af 2024 sat seks sensorer fra firmaet Dryp i udvalgte kloakker. Data fra disse sensorer skal eliminere behovet for de ekstra fysiske tilsyn.

Rektor og en række undervisere fra Ghana Water Institute fik instruktion i lednings- og lækagesøgning på Aarhus Vands nye lækagebane. De blev dygtigere til at bruge udstyr, som de kan bruge til proaktivt at søge efter lækager og dermed reducere vandtab.

Et vigtigt skridt mod en CO2 neutral vandsektor er mere viden om, hvordan vi måler og reducerer klimagasser. ARES-projektet støttet af Miljøstyrelsen har til formål at bidrage med ny viden om de to drivhusgasser metan (CH4) og lattergas (N2O) i kloaksystemer og på renseanlæg.

Aarhus Vand er blevet en del af Horizon Europe-projektet, WATERUN, for at forbedre kendskabet til regnvandskvaliteten i Aarhus og den rensende effekt af klimatilpasningsløsninger. Med mere end 10 års erfaring i etablering og drift af blå/grøn infrastruktur ser vi frem til at blive klogere på den rensende effekt af åbne klimatilpasningsløsninger

Kenya oplevede store regnmængder i foråret, men ellers er manglen på vand og drikkevand en udfordring for Kenya og byen Thika, hvor Aarhus Vand bidrager med viden om at mindske vandtab og opbygge nye renseanlæg og drikkevandsanlæg.

HeyPipe™ er en ny digital platform, som på tværs af alle forsyningstyper giver unik 3D dokumentation af den underjordiske infrastruktur. Aarhus Vand har stiftet selskabet for at få bedre og mere valide data.

Sammen med Aarhus Kommune og Arkitektskolen Aarhus er vi gået sammen i et nyt forskningsprojekt i tilpasningsdygtig byplanlægning med støtte fra den erhvervsdrivende forening Realdania. Projektet hedder ”LAVA – Landskabet og Vandet, som driver for adaptiv planlægning” og er baseret på tre principper: Forståelse af arbejdet med vandet og landskabet, forståelse og arbejde med stedet for potentialer samt prioritering af indsatser på både kort og lang sigt gennem tilpasningsdygtig planlægning. Projektet løber fra 2024 til 2027.

Vesterbro Torv bliver forvandlet til et nyt grønt område i bymidten. Planen er at skabe et fredeligt samlingspunkt næsten fri for trafik. Samtidig bliver torvet også omdannet som led i klimatilpasning og vil kunne rumme store mængder af regn.

Gammelt filtersand, som skulle udskiftes på Åby Renseanlæg, er blevet genbrugt til et kloakeringsprojekt på Søren Frichs Vej. I forhold til gængse metoder med bortskaffelse er der opnået en CO2 besparelse på 86 %.

14 erhvervspartnere har slået sig sammen i et EU-projekt for at skabe ”Water Living Lab” - et tværfagligt videns- og innovationsmiljø, som giver mulighed for at udvikle, teste og demonstrere vandteknologiske løsninger, som understøtter en bæredygtig og ressourcebevidst forsyning.

Renseanlæg i Danmark, Australien og Storbritannien har overvåget udledningen af lattergas på deres renseanlæg i løbet af et år for at blive klogere på denne skadelige klimagas i forskellige klimazoner.

Ghana Water har reduceret deres vandtab med 8 % i byen Tema. Aarhus Vand har bidraget med viden om, hvordan man aktivt finder lækager på vandledninger. Nu kan vandoperatører i Tema selv finde og reparere læk som følge af dette samarbejde.

For at klimasikre fremtidens vandsystemer bliver der etableret en ny stor regnvandskanal på 2x4 meter i Viby. Det bliver den største regnvandskanal, vi har i vores spildevandssystem.

Klimaforandringerne betyder, at vi i Aarhus oplever hyppigere og kraftigere regnskyl, som belaster kloaksystemet og skaber oversvømmelser. Derfor bliver spildevandssystemerne i Aarhus optimeret som en del af adskillelsen af regn- og spildevand.

Dobbeltbrønde er en del af fortidens forsynings levn. Der er ikke så meget, vi kan ændre ved dem, og det vil kræve et alt for stort arbejde at grave nye brønde, hvor spildevand og regnvand er adskilt. Derfor bliver de nuværende dobbeltbrønde løbende optimeret i takt med klimaforandringerne.

Større og større regnmængder udfordrer fremtidens klimatilpasning. Projekt Vandkant vil udvikle nye intelligente metoder til at kunne forudsige og beregne overfladestrømme af regnvand.

Verdens mest ressourceeffektive renseanlæg til behandling af spildevand får hjemme i Aarhus. Tæt på byen, på havet og på hverdagen vil det nye anlæg - Aarhus ReWater - tage imod vores spildevand, sikre god vandkvalitet i vandløb, søer og bugt og omdanne spildevandet til nye materialer, nye produkter og ny energi.

I 2016 indgik vi en aftale med Udaipur i Indien om udviklingssamarbejde på vandområdet sammen med Aarhus Kommune.

I Danmark bruger vi ca. 100 liter vand pr. indbygger pr. dag - i Sydafrika er tallet 270 liter. Forklaringen på det store vandforbrug er vandtab og i landets største kommune, Tshwane, mistes der hver dag vand til en værdi af ca. 1,25 mio. kr. Siden 2017 har vi samarbejdet med Aarhus Kommune om at minimere vandtabet og forbedre spildevandsbehandlingen i et pilot område i Tshwane.

Landets vandselskaber kæmper med stigende svovlbrinteproblemer i kloaksystemet. Envidan og Aarhus Vand er derfor gået sammen i firmaet Sulfinizer, hvor de har udviklet et bæredygtigt filter med muslingeskaller, der løser problemet uden brug af kemikalier.