Cases

I Aarhus Vand er det vigtigt at sikre aarhusianerne rent drikkevand - i dag og i fremtiden. Derfor har vi sammen med Aarhus Kommune gjort en række tiltag for at beskytte grundvandet, som er kilden til det sunde og rene drikkevand, vi nyder i dag. På denne side kan du få indblik i nogle af de ting, vi gør for at beskytte grundvandet.

Rektor og en række undervisere fra Ghana Water Institute fik instruktion i lednings- og lækagesøgning på Aarhus Vands nye lækagebane. De blev dygtigere til at bruge udstyr, som de kan bruge til proaktivt at søge efter lækager og dermed reducere vandtab.

Et vigtigt skridt mod en CO2 neutral vandsektor er mere viden om, hvordan vi måler og reducerer klimagasser. ARES-projektet støttet af Miljøstyrelsen har til formål at bidrage med ny viden om de to drivhusgasser metan (CH4) og lattergas (N2O) i kloaksystemer og på renseanlæg.

Aarhus Vand er blevet en del af Horizon Europe-projektet, WATERUN, for at forbedre kendskabet til regnvandskvaliteten i Aarhus og den rensende effekt af klimatilpasningsløsninger. Med mere end 10 års erfaring i etablering og drift af blå/grøn infrastruktur ser vi frem til at blive klogere på den rensende effekt af åbne klimatilpasningsløsninger

Kenya oplevede store regnmængder i foråret, men ellers er manglen på vand og drikkevand en udfordring for Kenya og byen Thika, hvor Aarhus Vand bidrager med viden om at mindske vandtab og opbygge nye renseanlæg og drikkevandsanlæg.

HeyPipe™ er en ny digital platform, som på tværs af alle forsyningstyper giver unik 3D dokumentation af den underjordiske infrastruktur. Aarhus Vand har stiftet selskabet for at få bedre og mere valide data.

Sammen med Aarhus Kommune og Arkitektskolen Aarhus er vi gået sammen i et nyt forskningsprojekt i tilpasningsdygtig byplanlægning med støtte fra den erhvervsdrivende forening Realdania. Projektet hedder ”LAVA – Landskabet og Vandet, som driver for adaptiv planlægning” og er baseret på tre principper: Forståelse af arbejdet med vandet og landskabet, forståelse og arbejde med stedet for potentialer samt prioritering af indsatser på både kort og lang sigt gennem tilpasningsdygtig planlægning. Projektet løber fra 2024 til 2027.

Vesterbro Torv bliver forvandlet til et nyt grønt område i bymidten. Planen er at skabe et fredeligt samlingspunkt næsten fri for trafik. Samtidig bliver torvet også omdannet som led i klimatilpasning og vil kunne rumme store mængder af regn.

14 erhvervspartnere har slået sig sammen i et EU-projekt for at skabe ”Water Living Lab” - et tværfagligt videns- og innovationsmiljø, som giver mulighed for at udvikle, teste og demonstrere vandteknologiske løsninger, som understøtter en bæredygtig og ressourcebevidst forsyning.

Ghana Water har reduceret deres vandtab med 8 % i byen Tema. Aarhus Vand har bidraget med viden om, hvordan man aktivt finder lækager på vandledninger. Nu kan vandoperatører i Tema selv finde og reparere læk som følge af dette samarbejde.

Hvordan prioriterer vi indsatser for at sikre kvaliteten af vores grund- og drikkevand i fremtiden? Analyser, som kan finde stort set alle stoffer i en enkelt vandprøve, bidrager med værdifuld viden i den sammenhæng. Projektet AQUAPLEXUS skal udvikle en standardiseret metode til avancerede analyser af vandprøver.

For at klimasikre fremtidens vandsystemer bliver der etableret en ny stor regnvandskanal på 2x4 meter i Viby. Det bliver den største regnvandskanal, vi har i vores spildevandssystem.

Klimaforandringerne betyder, at vi i Aarhus oplever hyppigere og kraftigere regnskyl, som belaster kloaksystemet og skaber oversvømmelser. Derfor bliver spildevandssystemerne i Aarhus optimeret som en del af adskillelsen af regn- og spildevand.

Dobbeltbrønde er en del af fortidens forsynings levn. Der er ikke så meget, vi kan ændre ved dem, og det vil kræve et alt for stort arbejde at grave nye brønde, hvor spildevand og regnvand er adskilt. Derfor bliver de nuværende dobbeltbrønde løbende optimeret i takt med klimaforandringerne.

Større og større regnmængder udfordrer fremtidens klimatilpasning. Projekt Vandkant vil udvikle nye intelligente metoder til at kunne forudsige og beregne overfladestrømme af regnvand.

I Danmark oplever vi mere og voldsommere nedbør, hvilket skaber flere og kraftigere oversvømmelser. Derfor arbejder vi i Aarhus med at skabe "tid og plads til vandet". Det gør vi med den tilgang, at klimatilpasning er en fælles opgave, som vi kun kan lykkedes med, hvis alle gør en indsats.

Aarhus Vand fejrer 150 års-jubilæum, og det markerer vi i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Aarhus Stiftstidende med en lille serie artikler med fokus på vandets rolle i Aarhus fra indvielsen af det første vandværk til dannelsen af Aarhus Vand. Vi kigger også fremad mod nye måder at passe på drikkevandet på. Og så vi ser på fremtidens renseanlæg, Aarhus ReWater, og på vandets betydning for den grønne omstilling og for skabelsen af bæredygtige og attraktive bysamfund i Aarhus.

I 2016 indgik vi en aftale med Udaipur i Indien om udviklingssamarbejde på vandområdet sammen med Aarhus Kommune.

I Danmark bruger vi ca. 100 liter vand pr. indbygger pr. dag - i Sydafrika er tallet 270 liter. Forklaringen på det store vandforbrug er vandtab og i landets største kommune, Tshwane, mistes der hver dag vand til en værdi af ca. 1,25 mio. kr. Siden 2017 har vi samarbejdet med Aarhus Kommune om at minimere vandtabet og forbedre spildevandsbehandlingen i et pilot område i Tshwane.

Landets vandselskaber kæmper med stigende svovlbrinteproblemer i kloaksystemet. Envidan og Aarhus Vand er derfor gået sammen i firmaet Sulfinizer, hvor de har udviklet et bæredygtigt filter med muslingeskaller, der løser problemet uden brug af kemikalier.