Cases

Driftsoperatører bruger meget tid på at køre rundt i hele Aarhus Kommune for at føre tilsyn i regn- og spildevandskloakker. Det resulterer i meget kørsel frem og tilbage, som kan undgås. For at sikre en mere effektiv drift, bliver der derfor i slutningen af 2024 sat seks sensorer fra firmaet Dryp i udvalgte kloakker. Data fra disse sensorer skal eliminere behovet for de ekstra fysiske tilsyn.

Rektor og en række undervisere fra Ghana Water Institute fik instruktion i lednings- og lækagesøgning på Aarhus Vands nye lækagebane. De blev dygtigere til at bruge udstyr, som de kan bruge til proaktivt at søge efter lækager og dermed reducere vandtab.

Et vigtigt skridt mod en CO2 neutral vandsektor er mere viden om, hvordan vi måler og reducerer klimagasser. ARES-projektet støttet af Miljøstyrelsen har til formål at bidrage med ny viden om de to drivhusgasser metan (CH4) og lattergas (N2O) i kloaksystemer og på renseanlæg.

Aarhus Vand er blevet en del af Horizon Europe-projektet, WATERUN, for at forbedre kendskabet til regnvandskvaliteten i Aarhus og den rensende effekt af klimatilpasningsløsninger. Med mere end 10 års erfaring i etablering og drift af blå/grøn infrastruktur ser vi frem til at blive klogere på den rensende effekt af åbne klimatilpasningsløsninger

I takt med stigende klimaforandringer og hyppigere skybrud, kan du som haveejer beskytte dit hjem mod oversvømmelser og skabe en smuk, frodig have med et regnbed. Lær, hvordan du anlægger et regnbed og gør en forskel for både miljøet, din bolig og naboen.

Aarhus Vand har over årene minimeret forbruget af energi til driftsaktiviteter og producerer selv grøn strøm og varme, hvilket har reduceret CO2 udledningen med 67 procent. Nye tiltag skal minimere CO2 og andre klimagasser yderligere.

Kenya oplevede store regnmængder i foråret, men ellers er manglen på vand og drikkevand en udfordring for Kenya og byen Thika, hvor Aarhus Vand bidrager med viden om at mindske vandtab og opbygge nye renseanlæg og drikkevandsanlæg.

HeyPipe™ er en ny digital platform, som på tværs af alle forsyningstyper giver unik 3D dokumentation af den underjordiske infrastruktur. Aarhus Vand har stiftet selskabet for at få bedre og mere valide data.

Sammen med Aarhus Kommune og Arkitektskolen Aarhus er vi gået sammen i et nyt forskningsprojekt i tilpasningsdygtig byplanlægning med støtte fra den erhvervsdrivende forening Realdania. Projektet hedder ”LAVA – Landskabet og Vandet, som driver for adaptiv planlægning” og er baseret på tre principper: Forståelse af arbejdet med vandet og landskabet, forståelse og arbejde med stedet for potentialer samt prioritering af indsatser på både kort og lang sigt gennem tilpasningsdygtig planlægning. Projektet løber fra 2024 til 2027.

Vesterbro Torv bliver forvandlet til et nyt grønt område i bymidten. Planen er at skabe et fredeligt samlingspunkt næsten fri for trafik. Samtidig bliver torvet også omdannet som led i klimatilpasning og vil kunne rumme store mængder af regn.

Gammelt filtersand, som skulle udskiftes på Åby Renseanlæg, er blevet genbrugt til et kloakeringsprojekt på Søren Frichs Vej. I forhold til gængse metoder med bortskaffelse er der opnået en CO2 besparelse på 86 %.

14 erhvervspartnere har slået sig sammen i et EU-projekt for at skabe ”Water Living Lab” - et tværfagligt videns- og innovationsmiljø, som giver mulighed for at udvikle, teste og demonstrere vandteknologiske løsninger, som understøtter en bæredygtig og ressourcebevidst forsyning.

Renseanlæg i Danmark, Australien og Storbritannien har overvåget udledningen af lattergas på deres renseanlæg i løbet af et år for at blive klogere på denne skadelige klimagas i forskellige klimazoner.

Ghana Water har reduceret deres vandtab med 8 % i byen Tema. Aarhus Vand har bidraget med viden om, hvordan man aktivt finder lækager på vandledninger. Nu kan vandoperatører i Tema selv finde og reparere læk som følge af dette samarbejde.

Klokkerparken i Aarhus er blevet klimatilpasset, så den både skaber plads til øgede mængder regn og er til gavn for mennesker og insekter. Her summer der af liv og leg, hvor der samtidig er mulighed for at gå på opdagelse i områdets rige biodiversitet.

Dobbeltbrønde er en del af fortidens forsynings levn. Der er ikke så meget, vi kan ændre ved dem, og det vil kræve et alt for stort arbejde at grave nye brønde, hvor spildevand og regnvand er adskilt. Derfor bliver de nuværende dobbeltbrønde løbende optimeret i takt med klimaforandringerne.

For at klimasikre fremtidens vandsystemer bliver der etableret en ny stor regnvandskanal på 2x4 meter i Viby. Det bliver den største regnvandskanal, vi har i vores spildevandssystem.

Klimaforandringerne betyder, at vi i Aarhus oplever hyppigere og kraftigere regnskyl, som belaster kloaksystemet og skaber oversvømmelser. Derfor bliver spildevandssystemerne i Aarhus optimeret som en del af adskillelsen af regn- og spildevand.

Større og større regnmængder udfordrer fremtidens klimatilpasning. Projekt Vandkant vil udvikle nye intelligente metoder til at kunne forudsige og beregne overfladestrømme af regnvand.

I Danmark oplever vi mere og voldsommere nedbør, hvilket skaber flere og kraftigere oversvømmelser. Derfor arbejder vi i Aarhus med at skabe "tid og plads til vandet". Det gør vi med den tilgang, at klimatilpasning er en fælles opgave, som vi kun kan lykkedes med, hvis alle gør en indsats.