Cases

En stærk og ubehagelig lugt fra kloak bød tidligere besøgende og medarbejdere velkommen ved Astrup Kirke i Solbjerg. Lugten var så generede, at den jagede nogle af de lokale væk, men et kemikaliefrit filter af muslingeskaller afværger nu lugten og bringer de besøgende tilbage.

Områderne Risskov og Egå har historisk været vandlidende områderne udfordret af vand fra alle retninger – fra højt grundvand, regn, vandløb, sump, søer, å og hav. Her bliver data et vigtigt værktøj til at komme de komplekse udfordringerne til livs.

Driftsoperatører bruger meget tid på at køre rundt i hele Aarhus Kommune for at føre tilsyn i regn- og spildevandskloakker. Det resulterer i meget kørsel frem og tilbage, som kan undgås. For at sikre en mere effektiv drift, bliver der derfor i slutningen af 2024 sat seks sensorer fra firmaet Dryp i udvalgte kloakker. Data fra disse sensorer skal eliminere behovet for de ekstra fysiske tilsyn.

I Danmark er vi så heldige at bo oven på grundvand af høj kvalitet. Det kræver kun meget begrænset behandling, inden det bliver til rent, sikkert og velsmagende drikkevand i hanerne. Den høje drikkevandskvalitet er dog truet mange steder i landet af forurening og kemikalier – det gælder også i Aarhus. Som led i at sikre rent drikkevand til fremtidige generationer er etableringen af vand- og naturparker derfor helt essentiel. Vand- og naturparker giver nemlig en varig beskyttelse af vores kilde til det rene drikkevand.

I Aarhus Vand er det vigtigt at sikre aarhusianerne rent drikkevand - i dag og i fremtiden. Derfor har vi sammen med Aarhus Kommune gjort en række tiltag for at beskytte grundvandet, som er kilden til det sunde og rene drikkevand, vi nyder i dag. På denne side kan du få indblik i nogle af de ting, vi gør for at beskytte grundvandet.

Et vigtigt skridt mod en CO2 neutral vandsektor er mere viden om, hvordan vi måler og reducerer klimagasser. ARES-projektet støttet af Miljøstyrelsen har til formål at bidrage med ny viden om de to drivhusgasser metan (CH4) og lattergas (N2O) i kloaksystemer og på renseanlæg.

Gammelt filtersand, som skulle udskiftes på Åby Renseanlæg, er blevet genbrugt til et kloakeringsprojekt på Søren Frichs Vej. I forhold til gængse metoder med bortskaffelse er der opnået en CO2 besparelse på 86 %.

Renseanlæg i Danmark, Australien og Storbritannien har overvåget udledningen af lattergas på deres renseanlæg i løbet af et år for at blive klogere på denne skadelige klimagas i forskellige klimazoner.

Hvordan prioriterer vi indsatser for at sikre kvaliteten af vores grund- og drikkevand i fremtiden? Analyser, som kan finde stort set alle stoffer i en enkelt vandprøve, bidrager med værdifuld viden i den sammenhæng. Projektet AQUAPLEXUS skal udvikle en standardiseret metode til avancerede analyser af vandprøver.

Dobbeltbrønde er en del af fortidens forsynings levn. Der er ikke så meget, vi kan ændre ved dem, og det vil kræve et alt for stort arbejde at grave nye brønde, hvor spildevand og regnvand er adskilt. Derfor bliver de nuværende dobbeltbrønde løbende optimeret i takt med klimaforandringerne.

Klimaforandringerne betyder, at vi i Aarhus oplever hyppigere og kraftigere regnskyl, som belaster kloaksystemet og skaber oversvømmelser. Derfor bliver spildevandssystemerne i Aarhus optimeret som en del af adskillelsen af regn- og spildevand.

Verdens mest ressourceeffektive renseanlæg til behandling af spildevand får hjemme i Aarhus. Tæt på byen, på havet og på hverdagen vil det nye anlæg - Aarhus ReWater - tage imod vores spildevand, sikre god vandkvalitet i vandløb, søer og bugt og omdanne spildevandet til nye materialer, nye produkter og ny energi.

Aarhus Vand fejrer 150 års-jubilæum, og det markerer vi i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Aarhus Stiftstidende med en lille serie artikler med fokus på vandets rolle i Aarhus fra indvielsen af det første vandværk til dannelsen af Aarhus Vand. Vi kigger også fremad mod nye måder at passe på drikkevandet på. Og så vi ser på fremtidens renseanlæg, Aarhus ReWater, og på vandets betydning for den grønne omstilling og for skabelsen af bæredygtige og attraktive bysamfund i Aarhus.

Siden 2016 har vi bidraget med viden om en bæredygtig infrastruktur til vandforsyningen i Indien sammen med Aarhus Kommune. Vi har samarbejdet med byen Udaipur og nu også med den største delstat i Indien, Rajasthan.

I Danmark bruger vi ca. 100 liter vand pr. indbygger pr. dag - i Sydafrika er tallet 270 liter. Forklaringen på det store vandforbrug er vandtab og i landets største kommune, Tshwane, mistes der hver dag vand til en værdi af ca. 1,25 mio. kr. Siden 2017 har vi samarbejdet med Aarhus Kommune om at minimere vandtabet og forbedre spildevandsbehandlingen i et pilot område i Tshwane.

Landets vandselskaber kæmper med stigende svovlbrinteproblemer i kloaksystemet. Envidan og Aarhus Vand er derfor gået sammen i firmaet Sulfinizer, hvor de har udviklet et bæredygtigt filter med muslingeskaller, der løser problemet uden brug af kemikalier.

I 2019 indledte vi sammen med Aarhus Kommune et projekt om at skabe forbedringer på vandområdet i den ghanesiske havneby Tema. Samarbejdet har til hensigt at sikre bedre håndtering af spildevand og mindske vandspild til gavn for sundhed og miljø.

Aarhus Vand har udviklet en lækagesøgningsmetode, som gør lækagesøgning op til 80 % mere effektivt.

Aarhus Kommune ønsker at reducere udledningen af medicinrester i spildevandet fra både Aarhus Universitetshospital og fra private husholdninger. Sammen med begge parter har vi foretaget en undersøgelse, der peger på, at man fjerner medicinresterne mest effektivt med en central løsning på Egå Renseanlæg.

Flere steder i Aarhus har vi gennemført store klimatilpasningsprojekter med fokus på blå-grønne løsninger og vand på terræn. Ikke blot for at skabe plads til de større mængder regn, men også samtidig skabe værdi for aarhusianerne med nye grønne, rekreative områder og åndehuller. Du finder eksempler på projekter her.