Stavtrupværket
Stavtrupværket er opført i 1942 og er dermed det ældste vandværk i Aarhus. På dette værk foregår vandbehandlingen helt traditionelt med oppumpning af grundvand, iltning ved luft og filtrering gennem et sandfilter. De enkelte behandlingstrin er placeret i forskellige bygninger, hvilket gør værket overskueligt og pædagogisk i sin opbygning.