Praktik information
Generelt bedes du og gruppen være opmærksom på, at vi befinder os på en arbejdsplads. Det betyder, at der kan være igangværende arbejde, som vi skal tage hensyn og holde afstand til.
Retningslinjer på vandværker:
På vores vandværker er der høje krav til sikkerhed og hygiejne for at kunne sikre en høj drikkevandskvalitet.
Derfor er det vigtigt, at I følger disse anvisninger:
- Under rundvisningen skal alle bruge de blå overtrækssko, som findes ved indgangen til vandværket.
- Det er ikke tilladt at åbne lågerne til vandet.
Retningslinjer på renseanlæg
Et renseanlæg kan være en farlig arbejdsplads, så derfor er det vigtigt at følge nedenstående anvisninger:
- Kravl aldrig op og løb ikke rundt på anlægget og gå kun derhen, hvor rundviseren anviser.
- For at undgå smitte bedes I så vidt muligt undgå at røre ved hegn, anlæg, maskiner mv., samt huske at vaske hænder, når I forlader renseanlægget. Vi har inddelt anlægget i rød, gul og grøn zone som hjælper med at orientere sig på anlægget.
- Det er ikke tilladt at spise på anlæggets område. Dog har vi rene områder, hvor I efter aftale kan spise medbragt mad.