Vi indsamler viden – og giver den videre

• Det er værd at undersøge en tredje helhedsløsning, hvor placeringen af renseanlægget og en udvidelse af lystbådehavnen indarbejdes i forhold til den vedtagne havneudvidelse (redaktørbemærkning: Havneudvidelsen er efterfølgende udskudt på ubestemt tid).   
• Der bør skabes tryghed om, at bølgeudbredelse og strømningsforhold ikke ændres på en måde, så det påvirker Tangkrogen negativt, bl.a. i form af tangophobning og stillestående vand.
• Det bør overvejes, om Hovedforslaget kan justeres på en måde, så lystbådehavnen ikke udgør en ekstra bugt.
• Læs mere på Beskyt Havmiljøet i Danmarks hjemmeside.

• Ud fra foreliggende oplysninger foretrækker vi Hovedforslaget, dvs. med en placering i forlængelse af det nuværende renseanlæg ud langs sydmolen.
• Det er vigtigt, at det nye ReWater-projekt ved anvendelse af den bedst mulige teknologi betyder mindst mulig påvirkning af Aarhus Bugt med fosfor, kvælstof og kemiske stoffer.
• Vi er imod et projekt, der betyder klapning af havbund og havneaflejringer i Hjelm Dyb, ved Fløjstrup Strand og i Aarhus Bugt i øvrigt. Fordi klapning betyder skader på havbunden ved tilførsel og spredning af nærings- og miljøfremmede stoffer og dermed iltsvind og forringelse af biodiversiteten i havmiljøet.
• I stedet for klapning af opgravet havbund bør sedimentet indbygges i nye landvundne arealer.
• Råstofindvinding fra havbunden skal reduceres til et absolut minimum. Moselgrund skal holdes uberørt af råstofindvinding. 
• I forbindelse med den kommende, nye spildevandsplan og ReWater-projektet må der indtænkes de særlige interesser i forhold til vandkvaliteten og vandføringen i vandløbene. Vi forventer, at det fortsat sikres, at der ledes vand til Giber Å (og Fiskbæk) mindst i et omfang og en kvalitet organisk som kemisk, så miljøtilstanden ikke forringes i de meget værdifulde vandløb. 

• Det er positivt, at man med nedlæggelse af Marselisborg, Viby og Åby Renseanlæg - til fordel for det nye renseanlæg - reducerer overløb af opblandet spildevand til åer, vandløb og dermed Aarhusbugten.
• Det er vigtigt at se udledningen af renset spildevand fra det kommende renseanlæg i forhold til de øvrige kommuner, der udleder til bugten.
• Der bør overvejes alternativer til traditionel indvinding af sand til etablering af fundament for renseanlægget.
• Der bør også overvejes brug af - eller udvikling af - ny teknologi til klapning.
• Vi er bekymrede over risikoen for, at en del af bundsedimentet ved klapning ved Hjelm Dyb driver til bl.a. Elsegårde og måske helt til Ballen Strand på Samsø.
• Vi er i det hele taget meget bekymrede for klapning. Sedimentet bør indbygges i forbindelse med landvinding. Det bør derfor sikres helt at undgå klapning i havområdet ved Hjelm Dyb.
• Der er voldsom forskel på klima- og miljøbelastningen i Hovedforslaget og Alternativ 2. Mængderne, der skal klappes og indvindes, er langt mindre i Hovedforslaget end i Alternativ 2, som vi af den grund er modstandere af.
• Prioritér ud fra naturens behov. Vi vil som samfundsborgere gerne betale for den mest miljøvenlige løsning.
• Det er vigtigt med gennemsigtighed i præsentationen af de forskellige løsninger i forhold til for eksempel miljøulemper og -fordele. Vi savner en begrundelse for, hvilket behov der skal tilgodeses med etablering af de ekstra ca. 10 hektar landareal jf. Alternativ 2, da ReWater-projektet ikke har behov for arealet. Er det et forsøg på at sikre Aarhus Havn et ekstra areal under dække af ReWater-projektet?

• Ros til Aarhus Vand for de klima- og miljøvenlige tiltag, de allerede har taget.
• Det bør undersøges, om mængden af bundsediment, der skal klappes, kan reduceres.
• Måske bør man i befolkningsprognoserne for Aarhus tage højde for, at borgernes vandforbrug er faldende og i højere grad tage udgangspunkt i, hvor lavt forbruget skal være for at overholde Paris-aftalen.
• Det kan give mening at undersøge, om der kan laves tiltag/incitamenter, som nedsætter vandforbruget hos borgerne og virksomhederne yderligere. Det vil reducere behovet for rensning af spildevand, og dermed kan man måske bygge et nedskaleret anlæg.
• Det er ærgerligt, at Aarhus Havn ikke vil sælge allerede inddæmmede arealer, som der kan bygges nyt renseanlæg på, på trods af det store arealpotentiale, havnen har, hvis den effektiviserede reelt. Det ville klart være den bedste løsning.
• Tilbagebetalingstiden af CO2-udledningen i anlægsfasen bør være reel og ikke bare en ’papirberegning’ mange år ud i fremtiden. At producere grøn energi på renseanlægget er ikke det samme som at fortrænge CO2. Aarhus Vand burde finde en reel måde kompensere for udledningen af drivhusgasser, som byggeriet af Aarhus ReWater vil medføre, som vel at mærke hiver CO2e ud af atmosfæren i dag - ikke om 15 år i form af skov-aflad. Det er mængden af drivhusgasser i atmosfæren i dag, som gør forskellen på, om vi overskrider klodens tipping points.
• Kloden er allerede overbelastet, så kan man lave CO2e-aflastende tiltag allerede nu, for eksempel ved at overdække spildevandstankene på de nuværende renseanlæg?
• Det mest omsorgsfulde og rigtige for fremtidige generationer og kloden vil være, at Aarhus Vand bruger færre ressourcer og stiller krav til kunder, ejere og leverandører om det samme.
• Det er vigtigt at tænke i for eksempel en doughnutøkonomi, der både tilgodeser menneskehedens og naturens behov.
• Aarhus Vand burde udnytte sin position til at influere politikere og virksomheder til at nedbringe mængden af spildevand. Det kunne bl.a. ske igennem lobbyarbejde for at fjerne den lov, som gør, at spildevand bliver billigere, des mere man bruger, eftersom loven klart underminerer markedskræfterne.

Input fra Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd, Fællesrådet for Aarhus Ø og Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd:

• Borgernes mentale sundhed bør være et fokuspunkt i Aarhus ReWater-projektet. Overvej derfor vigtigheden af den visuelle påvirkning af projektet for byens borgere.
• Det er vigtigt at planlægge projektet, så højderne i byggeriet begrænses mest muligt.
• Tidsplanen for myndigheds- og offentlighedsfasen bør offentliggøres, så snart den foreligger i endelig version.
• I høringsmaterialet bør der være en søgefunktion fra det ikke-tekniske resumé af VVM-redegørelsen til de relevante steder i VVM’en, hvor man kan læse mere om det givne emne.
• Der bør udarbejdes et kort med indtegning af Hovedforslaget og Alternativ 2, så man kan se det i forhold til omgivelserne. Materialet bør offentliggøres, bl.a. på Aarhus Vands hjemmeside.
• Der bør udarbejdes visualiseringer af Hovedforslaget og Alternativ 2, herunder 3D-modeller. Disse kan evt. gennemgås på et opfølgende møde.

Opsummering fra møde d. 21. juni 2023:

• Alternativ 2 er planlagt til at ligge samme sted, som havnen skal udvides. Det bør derfor afklares, om Alternativ 2 er et reelt alternativ (redaktørbemærkning: Havneudvidelsen er efterfølgende udskudt på ubestemt tid).
• ReWater har i Alternativ 2 et industrielt præg rent arkitektonisk. Overvej, om ReWater i Alternativ 2 kan udformes, så det er med til at ændre det industrielle præg i området ved havnen i en mere rekreativ retning. Aarhus Vand må ikke lade muligheden for et mere rekreativt område gå til spilde, hvis byrådet vælger Alternativ 2.
• Det er et bekymringspunkt, at bugten ved Tangkrogen vil blive dybere ved Hovedforslaget og dermed ændre karakter og få mere ’tragtform’.
• Hvis der kommer havneudvidelse, bør de to projekter designes sammen (redaktørbemærkning: Havneudvidelsen er efterfølgende udskudt på ubestemt tid).
• ReWater skal ligge ved en østvendt havn, hvilket giver gode muligheder for plantning af træer. Overvej derfor skovrejsning i området for projektet, så det spiller sammen med Marselisborg Skov og Riis Skov.
• Der er meget i spil i området med planerne for Kongelunden, Marselistunnellen osv. Det vil være godt at se ReWater i sammenhæng med de andre projekter i området og sætte det ind i byens blågrønne ambitioner.

• • Aarhus Vand/ReWater bør minimere – og kompensere for – de negative konsekvenser af projektet for natur, miljø og klima. Man bør give noget tilbage til bugten i form af forbedret vandmiljø, strukturelle biodiversitetsfremmende tiltag til lands og til vands samt i form af formidling om blå og grøn biodiversitet og ved at skabe oplevelser i området.
  • Det bør derfor fremgå af projektet, hvordan Aarhus Vand vil håndtere hensyn til biodiversitet og klima - både i anlægsfasen og driftsfasen. ReWater bør indtænke konkrete tiltag og afsøge samarbejder for maksimal effekt.
  • DN Aarhus finder det stærkt problematisk at klappe ved Hjelm Dyb og indvinde råstoffer ved Moselgrund. Det er uforeneligt med de velfungerende økosystemer på begge lokaliteter, og derfor ønsker DN Aarhus, at der findes alternative løsninger.
  • Det bør sikres, at de undersøiske forhold i bugten ved Tangkrogen ikke forringes nævneværdigt som følge af Hovedforslaget.
  • Anlægget bør i videst muligt omfang være offentligt tilgængeligt og rumme rekreative muligheder og formidling.
  • DN Aarhus foreslår, at man overvejer opsætning af solceller på facader og tagflader som led i at opnå energi- og CO2-neutralitet. Desuden bør man afsøge mulige samarbejder om yderligere klimatekniske løsninger.
  • Man bør ligeledes overveje begrønning af tanke og andre bygninger.
  • Cirkulær økonomi og ressourceoptimering bør indgå som en central parameter i byggeriet og driften af ReWater.
  • Se i øvrigt DN’s uddybende bemærkninger her.

Supplerende input fra møde d. 21. februar 2024:

• • Klapning ved Hjelm Dyb er problematisk, og det vil være godt, at Aarhus Vand nøje undersøger - og kommer med forslag til - hvordan man kan håndtere havbundsmaterialet mest skånsomt og på andre måder end ved klapning.
  • Der skal indvindes 1,5 mio. kubikmeter sand i Hovedforslaget og 2,7 mio. i Alternativ 2 til landindvinding til det nye renseanlæg. DN Aarhus finder fortsat råstofindvindingen problematisk, og finder det positivt, at Aarhus Vand har undersøgt alternativer til råstofindvinding ved Moselgrund.
  • Kystlinjen ved Hovedforslaget giver gode muligheder for at øge biodiversiteten i bugten. Det kunne være ved at lave stenrev og plante ålegræs. En mulighed for at øge biodiversiteten på land kunne være begrønning af klaringstankene. Desuden bør der ses på muligheden for i højere grad at skabe en (kontrolleret) dynamisk overgangskystzone mellem land og vand, således at tidevand for eksempel kan trænge ind i mindre lavninger/bassiner i den sydlige del af projektarealet, så man opnår en tidevandslagune-effekt med spændende og varierede biotoper/levesteder. Det vil være godt at få disse muligheder belyst.
  • Udnyttelse af vedvarende energi fx ved opsætning af solceller bør indtænkes.
  • DN Aarhus bemærker, at det i Aarhus Vands præsentation af projektet fremgår, at de fraflyttede arealer ved Viby og Åby ”… giver plads til byudvikling og klimatilpasning”. Vi havde ifm. vores tidligere besøg fået forståelsen af, at arealerne alene ville blive bragt i spil til natur og klimatilpasning. Idet vi således henviser til vores tidligere formulering: ”Ligeledes glæder det DN at erfare, at de arealer der som følge af etableringen af ReWater fraflyttes ved nedlæggelse af anlæggene i Viby og Åbyhøj, friholdes for fremtidig bebyggelse og overgår til natur og klimatilpasning”, ser vi gerne dette forhold afklaret og præciseret.
  • Bæredygtighedsomstilling er en grundlæggende tankegang, som projektet bør hvile på. Men det er også noget, borgerne i Aarhus bør inddrages i, for forurenende stoffer fjernes bedst ved kilden. Kan Aarhus Vand derfor se sig selv i at have en rolle i forhold til en adfærdsændring hos borgerne med henblik på at reducere forbruget af fx kviksølv?