Spørgsmål og svar om det nye renseanlæg, Aarhus ReWater

Kapaciteten vil inden for få år være opbrugt på de nuværende renseanlæg - Åby, Viby og Marselisborg - på grund af stor befolkningstilvækst i byen, og fordi anlæggene er nedslidte. Det er en erkendelse, der er arbejdet med siden 2005, hvor der gennem adskillige analyser er regnet på, hvilken fremtidig struktur for spildevandsrensning i Aarhus, der vil være den mest optimale: Enten at udvide på de eksisterende anlæg – eller at centrere og udvide få centrale anlæg.  

Derfor er det via spildevandsplanlægningen i Aarhus Kommune besluttet, at den fremtidige struktur i Aarhus er et udvidet Egå Renseanlæg, hvilket allerede er sket, og et nyt Aarhus ReWater.

På baggrund af en lang række undersøgelser og analyser kan vi konstatere, at denne placering er den bedste. Vand løber nedad og en oplagt placering af et renseanlæg er for enden af et vandløb.

ReWater placeres nederst i det område, hvor Aarhus Å rammer bugten. Det er der, de nuværende ledningsanlæg, fra en meget stor del af Aarhus, ender. Og det vil være meget dyrt og omfangsrigt for hele Aarhus by at ”vende” ledningerne til et andet sted.

Dette er blevet undersøgt i såkaldte strukturanalyser. En alternativ placering vil kræve, at vi graver en stor del af byen op for at etablere nye ledninger.

Der er simpelthen dårlig plads, og anlæggene er meget nedslidte. Den bedste måde at fremtidssikre kapaciteten på er ved at bygge et nyt anlæg med den nyeste teknologi. Det er desuden også billigere end at udbygge de eksisterende og nedslidte anlæg, hvilket vi allerede har gjort i en årrække. Det understreger nødvendigheden med ny infrastruktur.

Der er tre måder, hvorpå man kan håndtere havbundsmateriale, der skal flyttes i forbindelse med byggeri på havbunden:

Den første mulighed er at flytte havbundsmaterialet rundt i det eksisterende område på havbunden.

En anden mulighed er at 'klappe' det, hvilket betyder, at man flytter havbundsmaterialet til et helt andet område.

Den tredje måde er at bruge det som landopfyldning, eller man kan bringe det på land, hvor det drænes og håndteres.

Forskellen mellem første og anden mulighed handler om kvaliteten af det havbundsmateriale, der skal flyttes. I den første mulighed er materialet så rent, at det umiddelbart kan flyttes rundt i området. I den anden mulighed er materialet ikke helt rent – måske er det lettere forurenet – så det skal lægges eller ”klappes” på udvalgte pladser.

Det er Aarhus Vands ønske, at bundsedimentet indbygges i landindvindingen, så det dermed ikke skal klappes.

Det er Miljøstyrelsen, som har peget på Hjelm Dyb i den indledende, mundtlige dialog, vi har haft forud for vores ansøgning om klapning.

Ansøgningen er endnu ikke behandlet af Miljøstyrelsen, og det er Aarhus Vands ønske, at bundsedimentet indbygges i landindvindingen, så det dermed slet ikke skal klappes.

Man kan bruge det som landopfyldning. Eller man kan bringe det på land, hvor det drænes og håndteres. Det sidste har negative konsekvenser i forhold til miljø, CO2, økonomi og tidsforlængelse.

Se også vores svar i spørgsmålet 'Hvorfor har I planer om at dumpe bundslam i havet, når Aarhus Bugten ikke har det ret godt i forvejen?'

Et nyt renseanlæg er en nødvendighed, som har været planlagt siden 2005. Vi kan godt forstå, hvis man har glemt, overset eller aldrig hørt om, at anlægget har været planlagt i så lang tid. 

Det er byrådet, der har besluttet sig for to mulige placeringer af det nye renseanlæg, og når den offentlige høring om projektet er gennemført, skal politikerne lægge sig fast på den ene af de to placeringer.

Der er tale om placeringer, der opfylder kravene til både eksisterende rørføring og en havnær placering, og som sikrer et godt havmiljø.

Om der kommer forslag om nye placeringer under høringen, og hvilke konsekvenser eventuelle nye forslag vil få, kan vi af gode grunde ikke svare på. Men en anden placering end de to, der allerede er vedtaget af byrådet, vil betyde en alvorlig forsinkelse af byggeriet, fordi der så skal gennemføres nye VVM-undersøgelser.

Det vil betyde en alvorlig forsinkelse af byggeriet, fordi der så skal gennemføres nye VVM-undersøgelser.

Vi tror på, at vi kan drage læring af forslag fra foreninger, organisationer og mange andre til vores arbejde med det nye renseanlæg. Og vi tror også, at byrådet og borgerne kan have glæde af forslagene, inden den offentlige høring går i gang. En bred vidensindsamling vil styrke både høringsprocessen og det politiske beslutningsgrundlag.

Både Hovedforslaget og Alternativ 2 ligger inden for de sigtelinjer, som Aarhus Kommune har vedtaget.

Vi vil sammen med Aarhus Kommune sørge for at lave visualiseringer, som viser, hvordan udsigten bliver – både til det ene og det andet forslag.

Hovedforslaget er det mest optimale i forhold til vandmiljø, CO2-udledning, økonomi og tidshorisont. Desuden er der i Hovedforslaget indtænkt et rekreativt område til byens borgere. Derfor foretrækker vi Hovedforslaget.

Med de arkitektoniske rammer, der bliver skabt af arkitektfirmaet Henning Larsen, vil Aarhus ReWater blive et nyt vartegn, der udover sin primære funktion - at rense aarhusianernes spildevand - vil tilføre byen et nyt oplevelsessted og en flot ny udsigt over Aarhus-bugten.

Det vil derudover - især i Hovedforslaget - binde området bedre sammen med en ny promenade.

Vi kan godt forstå, at mange - med en placering ved Tangkrogen - har en holdning til projektet. Det tager vi alvorligt. Ved at være i dialog med foreninger og organisationer med interesse for byens udvikling får vi svar på: Hvad er deres viden, erfaringer samt bekymringer og gode råd i forbindelse med etableringen af Aarhus ReWater?

Vi har derfor holdt en række møder med disse foreninger og organisationer. Vi har også planer om at invitere til møder med borgerne, så de kan få viden om det nye renseanlæg inden den offentlige høring. Det er jo byen, som får et nyt renseanlæg, så det er vigtigt, at borgerne har kendskab til projektet.

Det er hele byens renseanlæg, og derfor har alle i princippet glæde af at kende til både viden, bekymringer og forslag.

Så længe bl.a. placeringen ikke er fastlagt, kan vi ikke komme med et konkret tal for, hvor meget vandprisen vil stige for den enkelte aarhusianer.

Det er et stort, komplekst og dermed dyrt projekt, og vi undgår derfor ikke at sætte vandprisen op. Men vi arbejder på en finansiering, der betyder, at prisstigningen bliver lavest mulig.

Store dele af det nye renseanlæg vil blive tilgængelig for offentligheden, og det vil i Hovedforslaget blive udformet som et rekreativt landskab, hvor anlægget integreres med indkig til renseprocesserne. Anlægget vil i store træk blive overdækket for at mindske støj og forhindre lugtgener.

Tangkrogen forbliver i store træk som den er, men Aarhus ReWater vil - igen i Hovedforslaget - være med til at forlænge kysten ved at danne en kystpromenade med udsigt over Aarhus Bugt. Det gør, at man kan gå fra Tangkrogen, hen til Aarhus Havn og Sydhavnen. Så frem for, at turen stopper ved Marselisborg Lystbådehavn, vil man nu få et helt nyt rekreativt område som attraktion.

Som et resultat af den samlede planlægning for området vil det nuværende Marselisborg Renseanlæg blive nedlagt, og der vil efter planen komme en ny samlet løsning for området, som også indbefatter en udvidelse af lystbådehavnen og et forbedret p-pladsareal.

Ja, det er vigtigt for os, at al naturværdi bevares, og at vi endvidere tilføjer ny natur med rekreative elementer – til gavn for biodiversiteten og for at skabe et nyt åndehul for aarhusianerne.

Det vil blive taget alle forholdsregler, så lugt- og støjgener reduceres. Det er vigtigt for os, at der ikke er gener. Det er også en central del af miljøkonsekvensberegningerne for projektet. Bl.a. vil anlægget i store træk blive overdækket for at mindske støj og lugtgener.

Ja, det vil den. I lighed med andre byggerier. Men Aarhus Kommune vil sørge for at koordinere de forskellige projekter, så påvirkningen bliver så minimal som muligt.