Separatkloakering i Risskov

Til og med 2020 arbejder vi med separatkloakering i Risskov

Formålet med separatkloakering i Risskov er at lave et tostrenget spildevandssystem, hvor regnvand og spildevand fra toiletter og køkken ikke længere bliver blandet sammen.

Det betyder, at der bliver lagt to typer rør i vejen – et til spildevand og et til regnvand. Som grundejer skal du sørge for også at adskille regnvand og spildevand i rørene på din grund.

Det er Aarhus Kommune, der med sin spildevandsplan har besluttet, hvilke veje og områder, der skal separatkloakeres. Aarhus Vand har ansvaret for at gennemføre de konkrete projekter. Separatkloakering er nødvendig pga. klimaforandringer, der allerede har medført flere, meget kraftige regnskyl.

Dit ansvar ved separatkloakering

Som grundejer på en vej, der skal separatkloakeres, har du også et ansvar. Ideen med at have to rør i vejen kommer kun til at fungere, hvis du og dine naboer også får adskilt spildevand og regnvand på jeres grund. Derfor skal du sørge for at adskille dit regnvand fra dit spildevand fra køkken og toilet.

Ofte er der flere muligheder. Enten kan du føre dit spildevand i ét rør og dit regnvand i et andet rør ud til de to nye rørledninger i vejen. Alternativt kan du ”beholde” regnvandet på din egen grund og lade det nedsive i din have.

Orienteringsmøder og svar på spørgsmål

Aarhus Vand vil løbende indkalde de borgere, der bliver berørt at separatkloakeringen i Risskov til informationsmøder. Her vil du få klar besked om, hvad der skal ske på din vej og hvad du selv skal gøre.

Du kan få svar på en række konkrete spørgsmål om separatkloakering i Risskov nederst på denne side.

På kortet nedenfor kan du se, hvor din vej står for tur.

Områder og etaper

 

Se kort, der kan forstørres (pdf)

Hvornår sker det?

Se på oversigtskortet herover, hvornår vi forventer at arbejde i dit område. Du skal være opmærksom på, at når vi går i gang med detailprojektering af kloakeringen, kan der ske mindre ændringer i afgrænsningen af områderne.

Hvordan er områderne opdelt, og hvad er bestemmende for, om man er inden for eller uden for området?

Afgrænsningen mellem de grunde der er med i projektet, og dem der ligger udenfor projektområdet, er foretaget ud fra den gældende spildevandsplan, der bl.a. angiver, hvilket afstrømningsområde de enkelte ejendomme tilhører.

I grænseområderne mellem de forskellige spildevandsoplande oplever vi af og til, at der er ejendomme, der er registreret til ét opland, men som i praksis viser sig at have afledning til det andet, ligesom der også er en række tilfælde, hvor afgrænsningen går midt gennem de enkelte matrikler, så eksempelvist den ene side af huset afleder til ét opland, og den anden side af huset til et andet opland.

I forbindelse med detailprojektering af de enkelte deloplande vil ejendommene i og omkring spildevandsplansgrænserne blive gransket. De steder, hvor vi undervejs i projektforløbet bliver opmærksomme på, at der er sådanne problemstillinger, revideres oplandsafgrænsningerne med det samme.

Der er planlagt et regnvandsbassin i Fortebakken. Hvordan bliver udformningen?

Der foreligger ikke færdigt projekt for regnvandsbassin i Forteparken. Udformningen af bassin vil ske i samarbejde med Center for Miljø og Energi, Aarhus Kommune, samt repræsentant for Fællesrådet i området.

Er en fritlægning af Agerbækken indtænkt i projektet?

Nej, det indgår ikke i planerne at fritlægge Agerbækken i forbindelse med projektets gennemførelse.

Overvejes det at genåbne bækken på Bækkelundsvej?

Vi har overvejet en genåbning af bækken på Bækkelundsvej, men vi har vurderet, at det rent teknisk ikke vil være en anvendelig løsning.

Kommer der nye spildevandsledninger overalt, eller kan de eksisterende ledninger genbruges?

Som udgangspunkt regner vi med , at de gamle ledninger udskiftes med nye. Vi er klar over, at der flere steder er ledninger, der er strømpeforet og i god stand, og vi vil naturligvis i en detailprojektfase vurdere, i hvilket omfang eksisterende fællesledninger kan genbruges til afledning af spildevand.

Kan man ikke løse problemet lokalt for de grunde, der har problemer uden at inddrage de andre grunde?

Undersøgelserne har vist, at afløbssystemet i Risskov generelt er i dårlig stand, og ledningerne er for små. Man kan godt lave midlertidige løsninger, der et stykke hen ad vejen kan minimere generne for de borgere, der for nuværende oplever problemer, men uanset hvilken løsning der vælges, står afløbssystemet alligevel overfor en generel sanering.

Når der saneres i et område, skal Aarhus Vand sikre, at de sanerede ledninger overholder de kapacitetskrav, som man har vedtaget politisk. I Risskov betyder det, at rigtig mange af ledningerne er for små, og at anlægsarbejder er påkrævet.

Hvis man vælger separeringsprincippet er det afgørende, at alle grunde og veje i oplandet får frakoblet overfladevandet. I modsat fald vil de opstuvningsmæssige og miljømæssige gevinster ved separeringen ikke kunne opnås, hvilket er baggrunden for, at der ikke kan laves en særskilt separering af de ejendomme, der har problemer.

Vi har undersøgt mulighederne for at renovere det eksisterende fællessystem ved at etablere store, overdækkede bassiner og udskifte mange af ledningerne i området til større dimensioner. Herved undgår de enkelte borgere udgifter til separering på egen grund, men på grund af de fordele, der i øvrigt ligger i separeringsløsningen, har Aarhus Kommunes byråd vedtaget denne løsning til gennemførelse.

Hvilket renseanlæg ledes spildevandet fra området til?

Spildevandet fra jeres område ledes til Egå Renseanlæg.

Er det korrekt, at renseanlægget kan neddimensioneres ved separeringen?

Der mangler ikke kapacitet på Egå Renseanlæg, men der er driftsmæssige udgifter der undgås, når regnvandet ledes udenom renseanlægget.

Hvornår er blev kloakkerne sidst renoveret?

Der er i området løbende foretaget driftsmæssige tiltag for afhjælpning af tilstopninger mv., men der er ikke foretaget en decideret sanering i området siden kloakkerne er anlagt i perioden fra 1933-1957.